
NM i mangekamp afvikles i Borås i weekenden
Lørdag og søndag skal 13 danske atleter dyste mod mangekæmpere fra Sverige, Norge og Finland, når de nordiske mesterskaber i mangekamp afholdes til Swedish Combined Events Challenge på Ryavallen Stadion i Borås.
De nordiske mesterskaber i mangekamp er en del af det svenske mangekampsstævne Swedish Combined Events Challenge, hvor flere internationale navne også er at finde på startlisten.
Sportslig ansvarlig for mangekamp i Dansk Atletik, Martin Roe, glæder sig til at se atleterne i aktion og håber på mange gode sportslige præstationer i Västra Götaland i weekenden.
"Der er mange af de unge udøvere vi har med, som virkelig har rykket deres niveau og det bliver spændende at se om de kan fortsætte deres udvikling i regi af nordisk mangekamp. Det er trygge rammer for de yngste, mens vores seniorer også får mulighed for at konkurrere mod internationale atleter til Swedish Combined Events Challenge," fortæller Martin Roe om forventningerne til de danske udøvere til NM, der er hans første opgave som ansvarlig for området, og første gang han skal afsted med de danske atleter, noget han også ser frem til at få taget hul på.
"Jeg glæder mig til at komme afsted med holdet. Det er en spændende trup og i weekenden får vi mulighed for at lære hinanden bedre at kende og få styrket sammenholdet," lyder det fra sportslig ansvarlig for mangekamp, Martin Roe.
Eventet streames live fra lørdag 10. juni kl. 13.15 på Friidrottskanalen: LIVE Sweden combined events challenge - Saturday
Startliste og resultater kan ses her: SCEC startlists and results
Se det danske hold her: Holdet til nordiske mesterskaber i mangekamp er udtaget
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere