
Tre discipliner på Honnørkajen: DM senior bliver igen en del af festen
Alle øjne bliver rettet mod himlen over Honnørkajen i Aalborg, når stangspringerne kommer flyvende med hovedet nedad og de mange hænder klapper i takt når længdespringerne står klar til at tage tilløb til DM senior, der igen i år er en del af DM-ugen, hvor hele tre atletikdiscipliner har fået plads på den pakkede havnefront.
I morgen er der kun tre uger til at det går løs i Aalborg, med fuldt disciplinprogram og live tv-dækning af store dele af DM senior i atletik, der bliver afviklet både på Skovdalen Stadion og Honnørkajen. Der kommer til at være fyldt med publikum på kajen, når de bedste danske atleter skal støde og springe om danmarksmesterskabet, og ligesom sidste år forventer vi at stemningen er i top og at atleterne bliver heppet til fantastiske præstationer i Aalborg 23. - 25. juni.
Sidste år fik tresprings- og længdespringskonkurrencerne plads på kajen, der er et af de mest eksponerede områder til den store DM-fest, hvor der skal kåres mere end 200 danmarksmestre i 33 forskellige idrætsgrene. I år har både stangspring og kuglestød også fået plads ved havnefronten, mens trespringerne bliver på stadion i Aalborg.
Kom og prøv!
I år er det som noget nyt også muligt at prøve forskellige atletik og atletiklignende aktiviteter i det store 'Kom og prøv'- område på Honnørkajen i Aalborg. Der er både lørdag og søndag aktiviteter arrangeret af Dansk Atletik, hvor du mellem kl. 10.00 og 12.00 kan prøve en forhindringsbane på tid og om søndagen kan få lov at forsøge dig på længdespringsbanen inden DM-atleterne skal i aktion.
Om fredagen sørger Aalborg Atletik og Motion også for en underholdende aktivitet man kan prøve, når de afholder en åben 4x 400m stafet på Skovdalen Stadion, kaldet Skovdalen Open.
"Kom og prøv kræfter med en af atletikkens stjernediscipliner, 4x 400 m stafet. I skal bare stille fire løbere pr. hold, så leverer vi god musik, højt humør og pølser på grillen. Alle deltagere får en stadionplatte med i købet og kan efterfølgende blive og opleve nogle af landets hurtigste løbere, når de kæmper om guldet på DM 10.000 m.," skriver arrangørerne i inbydelsen.
Starten på Skovdalen Open går kl. 16.30 om fredagen d. 23. juni, og tilmelding foregår i sportstiming senest 16. juni. Find tilmedlingen her: Tilmelding Skovdalen Open
Det endelige program for DM-senior til DM-ugen falder først på plads efter tilmeldingsfristen er udløbet 19. juni, men du kan allerede nu se det vejledende tidsskema, der ser således ud:
Fredag den 23. juni
Skovdalen Stadion
18:30 K 10.000m
19:20 M 10.000m
Honnørkajen
17:00 M Stangspring
20:10 K Kuglestød
Lørdag den 24. juni
Skovdalen Stadion
12:30 M 110m H indledende heats
12:25 K 100m H indledende heats
13:00 M Hammerkast
13:15 K + M Kapgang
14:00 M 110m H finale
14:20 K 100m H finale
14:30 K Diskoskast
14:35 K/M 400m C-A finaler (skiftevis)
15:15 K + M Trespring
15:30 M 3.000m forhindringsløb
15:50 K 100m indledende heats
16:05 K Hammer
16:15 M 100m indledende heats
16:40 K 1.500m
16:50 M 1.500m
17:00 K 100m Frame Running
17:05 M 100m Frame Running
17:20 K 100m finale
17:25 M 100m finale
Honnørkajen
13:50 K Stangspring
19:30 M Kuglestød
Søndag den 25. juni
Skovdalen Stadion
14:00 M Diskoskast
14:05 K 200m indledende heats
14:25 M 200m indledende heats
14:40 K Højdespring
14:50 K 3.000m forhindringsløb
15:05 M 5.000m
15:15 K Spydkast
15:40 K/M 800m B- & A-finaler (skiftevis)
16:10 M Højdespring
16:15 K 400m H (B+A)
16:25 M Spydkast
16:35 M 400m H (B+A)
16:55 K 5.000m
17:20 K 200m finale
17:25 M 200m finale
Honnørkajen
13:15 K Længdespring
15:15 M Længdespring
Læs mere om DM senior til DM-ugen på Aalborg Atletik og Motions side her: DM senior 2023 (aalborgatletik.dk)
Find kvalifikationskrav til DM senior her: DM senior kvalifikationskrav (pdf)
Se status på kvalifikationer til DM i Statletik her: DM kvalifikation (statletik.eu)
Hvad er DM-ugen?
DM-ugen er en stor sportsbegivenhed, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt. Et mini-OL på dansk grund. Over 200 DM-medaljesæt skal uddeles, når DM-ugen afvikles i Aalborg d. 21.-25. juni, 2023.
DM-ugen samler de officielle danmarksmesterskaber for 35 sportsgrene, hvilket dækker over flere end 100 forskellige discipliner til lands, til vands og i luften – fx beachvolley, cykling, faldskærm, SUP, rally, golf, wakeboard og meget andet.
Begivenheden arrangeres af Danmarks Idrætsforbund (DIF) i tæt samarbejde med de mange forbund og værtsbyen Aalborg. Det er anden gang, DM-ugen afholdes, og debuten fandt sted sidste år – også i Aalborg. I 2024 går værtsbystafetten videre til Herning.
Læs mere om DM-ugen i Aalborg her: DM-ugen 2023 (dif.dk)
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere