Dansk-islandsk hold melder sig klar til nordisk dyst på ikoniske Bislett
Flere talenter trækker for første gang i landsholdstøjet, når den traditionsrige nordiske juniorlandskamp denne weekend finder sted i Oslo.
EM-U23 sluttede sidste weekend, og førstkommende mandag gælder det EYOF i Slovenien. Og så er der lige NM-U20 denne weekend. Jo, de internationale ungdomsmesterskaber holder bestemt ikke sommerferie. Fredag flyver den danske trup fra Billund og Kastrup til Oslo, hvor de i weekenden danner hold med Island ved den traditionsrige juniorlandskamp, som også udgør et individuelt NM i U20-klassen.
Med to deltagere i hver disciplin er der selvsagt tale om et stort hold, hvorfor enkelte afbud og omrokeringer ikke har kunnet undgås. I forhold til den seneste opdatering af det udtagne hold er bl.a. Betty Marie Ramsgaard og Eiri Glerfoss røget fra.
”Det spiller lidt ind, at der er et EM-U20 om mindre end tre uger. Et par aktuelle navne døjer lidt med mindre skader, og har valgt at spare sig for at blive helt klar til EM. Og så er der ligeledes nogle talentfulde navne i U18-klassen, som vi har måttet se bort fra grundet EYOF, der begynder i næste uge,” lyder det fra holdleder Mathias Kosack, der håber at få de sidste brikker på plads inden landskampen.
”Men det bliver en spændende match, og for mange handler det også om at få en god oplevelse, når de for første gang trækker i landsholdstøjet. Et legendarisk stadion som Bislett udgør jo en perfekt ramme. Forhåbentlig kan det give dem ambitioner om at komme med til større mesterskaber i fremtiden.”
De norske arrangører har måttet droppe planen om live-streaming fra landskampen, men man vil naturligvis kunne følge med via live-resultater på stævnets hjemmeside fra lørdag kl. 12.30.
Update 21/7: Der vil alligevel være streaming - klik HER
Nordic Match U20 – Bislett d. 22-23. juli
Hjemmeside m. tidsskema, startlister, live-resultater m.v.
Seneste nyheder
-
Simonsen jagter DM-sejr, EM i trail og stærke starter i Finland
Atletik i ugen: Sæsonen er i den grad i gang, og det mærkes i denne uge, hvor den store begivenhed er DM i halvmaraton med stærke Jacob Simonsen til start.
Læs mere
Allerede onsdag er fire nyslåede danske rekordholdere til start i Finland, hvor endnu en dansk rekord ingenlunde kan udelukkes. -
Status: DM arrangører og værter
Dansk Atletik er ved at planlægge DM-værtskaber for 2027 og 2028, men mangler fortsat én DM-vært for 2026. Få oversigten her.
Læs mere -
Resultatrullen juni: Juliane Hvid klar til EM
Dette er Dansk Atletiks resultatrulle. En blog, som løbende opdateres med de relevante danske atletikresultater, som ikke bliver behandlet selvstændigt.
Læs mere -
Danske mangekæmpere klar til NM
12-13. juni afvikles de nordiske mesterskaber i mangekamp i Oslo i Norge. Dansk Atletik har i dag udtaget de 11 atleter, der skal repræsenterer Danmark. Se holdet her.
Læs mere