EYOF (3. dag): Bornholms diskos-håb ender på utaknemmelig 4. plads
Mens konkurrenterne overgik sig selv, ramte Anne Juul Jensen ikke dagen i onsdagens finale i diskoskast. Med 46.82 meter endte den 1. seedede bornholmer lige akkurat uden for medaljeplads på en onsdag, hvor marginalerne andre steder heller ikke faldt ud til dansk fordel.
At være favorit ”på papiret” er i elitesport ingen garanti. Det måtte Anne Juul Jensen desværre sande i den imødesete diskoskastfinale ved det europæiske Ungdoms-OL i Maribor (SLO). Mens både den senere vinder, norske Helene Ramslien, såvel som grækeren Rafailidou på bronzepladsen begge satte personlig rekord, var det danske håb med 46.82 meter under sit niveau. Symptomatisk nok havnede diskossen i hendes sidste forsøg i kasteburets net.
”Anne er selvfølgelig skuffet, for hun havde sat næsen op efter mere i dag. Teknisk set var det dog bare en rodebutik, men det var gode lærepenge. Og hendes præstation i dag var langt bedre end ved EM-U18 sidste år. Det er værd at hæfte sig ved,” lyder det fra holdleder Charlotte Beiter efter en 3. dag, hvor tingene ikke rigtig faldt ud til dansk fordel.
Fem hundrededele fra 200 meter-finale
I formiddagens indledende 200 meter havde Frederikke Voss Vestergaard ikke de berømte marginaler på sin side. Aalborgenseren kom i første heat ind på en 3. plads i 25,05 sek., og måtte derfor afvente de resterende to heat for at se, om tiden i sidste ende kunne række til en finale. Det lugtede det af før det sidste heat, men her blev hun desværre skubbet ned på en samlet 9. plads – bare 0,05 fra finalen.
På drengenes 200 meter gik der 16 videre til to semifinaler, og her var Adam Skytte ikke langt fra at klemme sig med. Med 22,58 sek. manglede han 0,11, og endte som samlet nr. 18.
I den udsatte længdesprings-kvalifikation landede Lance Christian Aabo på en 14. plads med 6.40 meter – sølle tre cm fra en finale. Aabo sprang dog væsentligt længere, end tallene viser. Efter to overtrådte forsøg fik han i sidste runde sat af alt for langt fra planken.
Syvkæmper åbner 1. dagen med PR
Efter 1. dagen af syvkampen ligger Aurora Thostrup placeret som nr. 14 - 22 point efter den PR-serie, som hun satte ved NM Mangekamp i juni. Hun begyndte onsdagen flot med personlig rekord på 100 meter hæk – 15,22 sek. Med 1.54 meter i højdespring kom hun hele 47 point foran sin bedste serie, men efter 11.10 meter i kuglestød var det forspring indhentet. Trods en modvind på 1.2 m/s på 200 meter fik hun med 26,08 sek. sluttet fint af.
I morgen kl. 10.35 påbegynder Sparta-atleten de resterende tre discipliner. Den anden dansker i aktion bliver Nynne Høgsbro, der tirsdag skulle have kastet kvalifikation i hammer. Grundet regn blev programmet ændret, så der i morgen kl. 17.00 er direkte finale med 16 til start.
European Youth Olympic Festival – Maribor (SLO) 24-29. juli
Resultater 3. dag
Drenge
200 meter
Heat 1 (-0.7)
1. Fabian Brylowski POL 21,95s Q
5. Adam Skytte 22,58s
(samlet nr. 18 ud af 26)
Længdespring kval.
1. Petr Meindlschmid CZE 7.28m Q
12. Aron Hajdu HUN 6.43m q
14. Lance Christian Aabo DEN 6.40m
(20 deltagere)
Piger
200 meter indl.
Heat 1 (-0.9)
1. Maja Barbara Wozniak POL 24,47s Q
3. Frederikke Voss Vestergaard DEN 25,05s
(samlet nr. 9 ud af 20)
Diskoskast finale
1. Helene Mariel Ramslien NOR 49.16m
2. Frieda Echterhoff GER 48.17m
3. Maria Rafailidou GRE 47.95m
4. Anne Juul Jensen DEN 46.82m
Syvkamp
Stilling efter 4 discipliner
1. Enni Virjonen FIN 3519 point
14. Aurora A. Thostrup DEN 2871 point
(100m hæk: 15,22s (PR) - højde: 1.54m - kugle: 11.10m - 200m: 26,08s)
Alle resultater
Seneste nyheder
-
Sæsonrevy #10: Gustav tog endnu et ryk og erobrede rekorden
Et nyt år, en ny forbedring. Sådan har det altid været for Gustav Lundholm Nielsen, og 2024 var ingen undtagelse for 400 meter-løberen, der i juli måned tilmed ramte det store mål ved at erobre den danske rekord.
Læs mere -
Sæsonrevy #9: Gennem tunnelen og ud til lysende "10,14"
Efter lange perioder med skader var der i 2024 endelig lys for enden af tunnelen for Emil Mader Kjær. Skive-sprinteren, der fredag fylder 25, var med på stafetholdet i EM-finalen i Rom, og ikke mindst sluttede han sæsonen af med en formidabel sejr, der lover godt for det nye år.
Læs mere -
God jul og godt nytår!
Dansk Atletik ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en rigtig god jul og et godt nytår!
Læs mere -
Sæsonrevy #8: Simon løb sig til et 12-tal
To EM-finaler og et vildt rekordløb til DM. Simon Hansens præstationer i 2024-sæsonen var til topkarakter – også selvom OL ikke gik helt som ønsket.
Læs mere