Stort dansk hold udtaget til EM-U23 i Finland
Hele 16 atleter blev mandag udtaget til EM-U23, som finder sted i finske Espoo d. 13-16. juli.
Mens den hjemlige stævneaktivitet i juli måned kører på lavt blus, er det på ingen måde tilfældet i det store udland. Her venter nemlig en række internationale mesterskaber for dansk atletiks største talenter. Det første af slagsen – EM-U23 i Espoo (FIN) - skydes i gang den 13. juli, og med deadline for kvalifikation i går søndag har sportschef Mikkel Larsen nu udtaget det endelige hold, som ender på 16 atleter - otte af hvert køn.
God fordeling på tværs af discipliner og køn
”Jeg er tilfreds med holdets størrelse, som har en god fordeling på tværs af discipliner og køn. Målet er tre top-8 pladser, men desværre har der været lidt skader, som forringer medaljechancerne,” lyder det fra sportschefen, som i 11. time kunne overlevere et glædeligt budskab til et par holdets navne, som lige akkurat ikke havde klaret kvalifikationskravet.
”Vi har været så heldige at få et par kvotepladser, bl.a. i kvindernes syvkamp, så Karla Schärfe nu belønnes for sin fremragende serie ved NM Mangekamp. For en del af holdet er der desuden tale om deres første store mesterskab; det er dermed et vigtigt springbræt til seniorkarrieren.”
Det danske hold til EM-U23
Mænd
Tazana Kamanga-Dyrbak (Sparta) – 100m & 4x100m
Mikkel Johanson (Hvidovre AM) – 200m & 4x100m
Joel Ibler Lillesø (Bagsværd AC) – 5000m
Andreas Christoffersen (Sparta) – 110m hæk
Sebastian Monneret (Sparta) – 400m hæk
Tobias Andersson (Greve Atl.) – 4x100m
Victor K. Kondrup (Kolding KFUM) – 4x100m
Sofus Lassen (Sparta) – 4x100m
Kvinder
Mie Gam Nielsen (Viborg AM) – 10000m
Katrine Risvig (Skive AM) – 10000m
Ida Beiter Bomme (Sparta) – 100m hæk & længdespring
Annika Baun Haldbo (Sparta) – 100m hæk
Martha Danneskjold Rasmussen (Aarhus 1900) – 400m hæk
Katrine Fjerbæk Olsen (Skive AM) - højdespring
Liv Winther (Sparta) - hammerkast
Karla Schärfe (Sparta) – syvkamp
Stab
Carsten Bomme – holdleder
Tony Lester - træner
Martin Roe - træner
Michael Jørgensen - træner
Carsten Rytter – træner
Flemming Andry - behandler
Fakta om EM-U23
- Dato: 13.-16. juli 2023
- Sted: Espoo, Finland
- Stadion: Leppävaara Stadium
(Nyrenoveret stadion med 4300 tilskuerpladser (heraf 2800 overdækkede). Dannede ramme om bl.a. NM-U23 i ´16 og NM/Nordisk U20-landskamp i ´15)
- Afholdt hvert andet år siden Turku 1997
- Dansk medaljehistorik ved EM-U23
Link
European Athletics' mesterskabsside
Arrangørens hjemmeside
Seneste nyheder
-
Europæisk topniveau ved Copenhagen Open i Hvidovre
Atletik i ugen: Et enkelt DM og derudover en række stærke danske sprintere, der jagter hurtige tider og EM-ranking-point. Det er hovedingredienserne i endnu en spændende dansk atletikweekend.
Læs mere -
Trænerstafetten: "Vi skal ikke fokusere på den enkelte, men på miljøet"
Asle Rønning Tjelta samler her trænerstafetten op. Den norskfødte disciplinansvarlige for mellem- og langdistanceløb i Dansk Atletik reflekterer med sine erfaringer fra det norske løbemiljø og den udvikling det har gennemgået de sidste 20 år over, hvordan man løfter dansk løb. Og så inviterer han til et inspirationsmøde i løbet af sommeren.
Læs mere -
Millenaar og Simonsen generobrer tronerne til DM i halvmaraton 2026
AGF tager en dobbeltsejr ved DM i halvmaraton i en tralv weekend, hvor de danske trailløbere deltog ved EM og de danske kastere led et knebent nederlag til Norgen. Reportage, resultater og reaktioner.
Læs mere -
Resultatrullen juni: Monneret vinder i Finland
Dette er Dansk Atletiks resultatrulle. En blog, som løbende opdateres med de relevante danske atletikresultater, som ikke bliver behandlet selvstændigt.
Læs mere