
Dansk Atletik i sorg efter løbers tragiske død
En løber fra AGF Atletik blev i denne uge på tragisk vis trafikdræbt under en træningstur. En dybt berørt bestyrelse kondolerer, og opfordrer i samme vending til større fokus på borgernes sikkerhed i trafikken.
Det er med stor sorg, at Dansk Atletik har modtaget nyheden om den tragiske ulykke med dødelig udgang, som en løbegruppe fra AGF Atletik har været udsat for tidligere på ugen.
I forbindelse med en klubtræningstur blev en løber påkørt i forbindelse med passage af Oddervej, Aarhus i et fodgængerfelt, der forbinder to populære løbeområder. Stiften rapporterer om ulykken, at Politiet arbejder på at undersøge nærmere omstændigheder omkring ulykken.
AGF Atletik – og hele atletikdanmark - har dermed mistet et aktivt medlem, som vil blive savnet i det lokale løbefællesskab. Dansk Atletik vil gerne udtrykke den største medfølelse for den efterladte familie, venner og andre pårørende, og sender også de varmeste tanker til de løbekammerater, som var vidne til den forfærdelige ulykke, eller har mistet en god klubkammerat. Den pågældende løber var en fast del af det aarhusianske løbemiljø, og hun efterlader et tomrum i hele miljøet.
Dansk Atletik mener, at ulykken bør give anledning til fornyet fokus på borgernes sikkerhed i trafikken. Dette gælder både myndigheder, der bør have fokus på sikkerheden i kryds og på veje med stor trafik, og det gælder vore medlemsforeninger, som spiller en vigtig rolle for motionisternes opmærksomhed på de trafikale forhold.
Det ligger Dansk Atletik meget på sinde, at vi sammen sikrer, at ung som gammel kan dyrke sikker motion i det offentlige rum.
Dansk Atletiks bestyrelse
Seneste nyheder
-
Atletik i ugen: Nordisk dyst & mulig drømmemile
Overblik: Søndagens landskamp i Finland er weekendens altoverskyggende begivenhed, men også i Boston såvel som Ballerup og Odense er der ting på plakaten.
Læs mere -
Dansk løbs nye guldalder
Dansk langdistanceløb er på vej ud af en årelang rekordtørke. Siden januar 2024 er der blevet sat 5 seniorrekorder og endnu flere kan være på vej.
Læs mere -
Atletik fra begyndelsen
Dansk Atletik sætter fokus på børn i alderen 0-12 år med nye tiltag, der lægger fundamentet for fremtidens atleter.
Læs mere -
Så er holdet til søndagens Nordenkamp udtaget
De 39 atleter, der skal repræsentere Danmark til Nordenkampen på søndag, er udtaget.
Læs mere