(VM – 8.dag): Ehrenreich kæmper sig i mål på en 59. plads
Frygten for varmen viste sig begrundet, da de kvindelige maratonløbere lørdag skulle dyste. Karen Ehrenreich fik heroisk kæmpet sig i mål som nr. 59, mens næsten en femtedel af startfeltet udgik undervejs.
Temperaturen steg støt og roligt, mens tempoet faldt: 18:01 og 21:08. Mellemtiderne for Karen Ehrenreich på hhv. den første og den ottende 5 km af maratonløbet ved VM lørdag morgen fortæller alt om en hård prøvelse. Men i mål kom den 38-årige Aarhus 1900-løber, og det var der 14 af de 79 startende løbere, som ikke gjorde. 2:44,46 og en 59. plads blev facit for Ehrenreich, der var første danske maratonkvinde ved et VM i 14 år.
Det var ikke nogen dag for personlige rekorder. Den etiopiske vinder, Amane Beriso Shankule, krydsede målstregen efter 2:24,23 timer, hvilket var knap ti minutter fra hendes vindertid i Valencia Marathon tilbage i december. De østafrikanske favoritter lagde ud i et for dem langsomt tempo. 35:32 på de første 10 km og halvmaraton i 1:14,30. Shankule formåede altså efterfølgende at løbe den anden halvdel under 1:10 time. Ehrenreich passerede i 1:18,08, og det viste sig måske at være lige lovligt frisk i varmen, der nåede at stige til 29 celsius, inden de sidste løbere var kommet i mål. 
Den senere vinder, Shankule, i front. (J. Oegerli)
VM – Budapest d. 19-27. august
8. dag
Maraton K
1. Amane Beriso Shankule ETH 2:24,23
2. Gotytom Gebreslase ETH 2:24,34
3. Fatima Ezzahra Gardadi MAR 2:25,17
59. Karen Ehrenreich DEN 2:44,46
(79 til start – 14 udgik)
Resultatliste
Ehrenreichs mellemtider
5k: 18,01
10k: 36,04 (18,03)
15k: 54,51 (18,47)
20k: 1:13,51 (19,00)
(21,1: 1:18,08)
25k: 1:33,37 (18,46)
30k: 1:53,40 (20,03)
35k: 2:14,20 (20,40)
40k: 2:35,28 (21,08)
Seneste nyheder
-
Europæisk topniveau ved Copenhagen Open i Hvidovre
Atletik i ugen: Et enkelt DM og derudover en række stærke danske sprintere, der jagter hurtige tider og EM-ranking-point. Det er hovedingredienserne i endnu en spændende dansk atletikweekend.
Læs mere -
Trænerstafetten: "Vi skal ikke fokusere på den enkelte, men på miljøet"
Asle Rønning Tjelta samler her trænerstafetten op. Den norskfødte disciplinansvarlige for mellem- og langdistanceløb i Dansk Atletik reflekterer med sine erfaringer fra det norske løbemiljø og den udvikling det har gennemgået de sidste 20 år over, hvordan man løfter dansk løb. Og så inviterer han til et inspirationsmøde i løbet af sommeren.
Læs mere -
Millenaar og Simonsen generobrer tronerne til DM i halvmaraton 2026
AGF tager en dobbeltsejr ved DM i halvmaraton i en tralv weekend, hvor de danske trailløbere deltog ved EM og de danske kastere led et knebent nederlag til Norgen. Reportage, resultater og reaktioner.
Læs mere -
Resultatrullen juni: Monneret vinder i Finland
Dette er Dansk Atletiks resultatrulle. En blog, som løbende opdateres med de relevante danske atletikresultater, som ikke bliver behandlet selvstændigt.
Læs mere