(VM – 9. dag): Omar slutter sin VM-debut af i den bedste halvdel
AGF-løberen kom ind som nr. 41 i søndagens maratonløb, hvor næsten hver fjerde løber udgik undervejs.
85 til start, 65 i mål. Der var i dén grad tale om mandefald, da maratonløberne søndag skulle dyste om VM-titlen i Ungarns drønvarme hovedstad. Selvom den rød-hvide VM-indsats sluttede lørdag, var der alligevel dansk islæt i startfeltet, nemlig AGF-løberen Omar Hassan, som kom i mål som nr. 41 i 2:17,23 – altså i den bedste halvdel af det senere decimerede startfelt.
Trods ni år års ophold i Danmark venter etiopiskfødte Omar fortsat på at få tildelt dansk statsborgskab. I stedet stillede han nu op for World Athletics’ ”Refugee Team”, altså et hold for atleter, der ikke kan løbe under et flag. (se DR Sportens portræt af Omar)
Som det var tilfældet hos kvinderne, kunne de bedste efter et relativt langsomt udlæg slutte hurtigt af. Viktor Kiplangat fra Uganda, der føjede VM-titlen til sidste års sejr ved Commonwealth Games, rundede halvmaraton i 1:05,03, men var med sluttiden 2:08,53 over et minut hurtigere på den sidste halvdel af løbet. Modsat var Omar over tre minutter langsommere på den sidste del, men kunne alligevel avancere ni pladser på de sidste ti kilometer, eftersom folk foran ham udgik eller blev overhalet af Omar selv.

Efter guld til Cheptegei på 10000 meter, blev det med Viktor Kiplangat til endnu én af slagsen for Uganda. (Deca Text&Bild)
”Omar leverede en god præstation. Vi havde snakket om en mellemtid på 1.08 med mulighed for lidt hurtigere (den endte på 1:06,52, red.), og det var nødvendigt for at holde sig i feltet, men det var nok et lidt for hurtigt udlæg, ” skriver hans træner Niels Kim Hjorth på Facebook.
”Om det kostede lidt på sluttiden, ved jeg ikke, men der kunne ikke løbes anderledes, VM-konkurrencen taget i betragtning.”
VM – Budapest 19.-27. august
9. dag
Maraton M
1. Viktor Kiplangat UGA 2:08,53
2. Maru Teferi ISR 2:09,12
3. Leul Gebresilase ETH 2:09,19
41. Omar Hassan ART (Atletics‘ Refugee Team) 2:17,23
(85 til start – 20 udgik)
Alle resultater
Mellemtider for Omar Hassan
5K: 15:46
10K: 31:25 (15:39)
15K: 47:15 (15:50)
20K: 1:03,16 (16:01)
21,1: 1:06,52
25K: 1:19,46 (16:30)
30K: 1:36,33 (16:47)
35K: 1:53,12 (16:39)
40K: 2:10,15 (17:03)
Seneste nyheder
-
Europæisk topniveau ved Copenhagen Open i Hvidovre
Atletik i ugen: Et enkelt DM og derudover en række stærke danske sprintere, der jagter hurtige tider og EM-ranking-point. Det er hovedingredienserne i endnu en spændende dansk atletikweekend.
Læs mere -
Trænerstafetten: "Vi skal ikke fokusere på den enkelte, men på miljøet"
Asle Rønning Tjelta samler her trænerstafetten op. Den norskfødte disciplinansvarlige for mellem- og langdistanceløb i Dansk Atletik reflekterer med sine erfaringer fra det norske løbemiljø og den udvikling det har gennemgået de sidste 20 år over, hvordan man løfter dansk løb. Og så inviterer han til et inspirationsmøde i løbet af sommeren.
Læs mere -
Millenaar og Simonsen generobrer tronerne til DM i halvmaraton 2026
AGF tager en dobbeltsejr ved DM i halvmaraton i en tralv weekend, hvor de danske trailløbere deltog ved EM og de danske kastere led et knebent nederlag til Norgen. Reportage, resultater og reaktioner.
Læs mere -
Resultatrullen juni: Monneret vinder i Finland
Dette er Dansk Atletiks resultatrulle. En blog, som løbende opdateres med de relevante danske atletikresultater, som ikke bliver behandlet selvstændigt.
Læs mere