Elitechef udtager seks atleter til VM – men flere kan komme til
For seks danske atleter er det nu officielt, at de skal til VM i Budapest (19.-27. august). Elitechef Mikkel Larsen forventer dog, at den endelige trup bliver større.
Seks af dansk atletiks stærkeste navne – alle kvinder – kan så småt begynde at pakke den store sportstaske. I dag blev de nemlig udtaget til VM i Budapest, der begynder den 19. august. Alle seks ligger lunt placeret på kvotelisten, der onsdag blev opdateret efter deadline for kvalifikation, men nu er det altså officielt:
Udtaget til VM i Budapest d. 19.-27. august
- Caroline Bonde Holm (Sparta) – stangspring
- Juliane Hvid (Sparta) – 3000 meter forhindring
- Karen Ehrenreich (Aarhus 1900) – maraton
- Katrine Koch Jacobsen (Sparta) – hammerkast
- Lisa Brix Pedersen (Sparta) – diskoskast
- Mette Graversgaard (Aarhus 1900) – 100 meter hæk
Forventningen er otte eller ni atleter
Elitechef Mikkel Larsen understreger dog, at der kun er tale om en første udtagelsesrunde:
”Vi afventer stadig de endelige lister over kvotepladser fra World Athletics, så først den 7. august ligger den endelige trup fast. Jeg forventer, at vi kan nå op på i alt otte eller ni atleter. Lige nu er det et rent kvindehold, men jeg håber, at det vil blive suppleret med én eller to på herresiden.”
I fjor i Eugene fyldte to stafethold godt op i truppen, men individuelt var der tale om syv atleter. Et antal, som altså måske ender med at blive overgået.
”Jeg er tilfreds med holdets størrelse, selvom det ville have pyntet med et par af de p.t. skadede profiler, som eksempelvis Ida Karstoft m.fl. Fokus de kommende par uger bliver at sikre de mest optimale forberedelser for alle udtagne, og flere af dem deltager derfor i en lille pre-camp i Šamorín, Slovakiet, et par timers kørsel fra Budapest, mens andre tager et par testkonkurrencer i tiden frem mod VM,” lyder det fra Mikkel Larsen, der vil afvente med at melde en målsætning ud, indtil han kender formstyrker og de endelige startfelter.
”Men blandt de seks udtagne navne er det nok de to kastere, som vi kan have finaleforhåbninger til. Vi ved dog også, hvor små marginaler, der ofte afgør tingene ved et VM,” slutter Mikkel Larsen, elitechef og nyligt konstitueret direktør.
Seneste nyheder
-
Europæisk topniveau ved Copenhagen Open i Hvidovre
Atletik i ugen: Et enkelt DM og derudover en række stærke danske sprintere, der jagter hurtige tider og EM-ranking-point. Det er hovedingredienserne i endnu en spændende dansk atletikweekend.
Læs mere -
Trænerstafetten: "Vi skal ikke fokusere på den enkelte, men på miljøet"
Asle Rønning Tjelta samler her trænerstafetten op. Den norskfødte disciplinansvarlige for mellem- og langdistanceløb i Dansk Atletik reflekterer med sine erfaringer fra det norske løbemiljø og den udvikling det har gennemgået de sidste 20 år over, hvordan man løfter dansk løb. Og så inviterer han til et inspirationsmøde i løbet af sommeren.
Læs mere -
Millenaar og Simonsen generobrer tronerne til DM i halvmaraton 2026
AGF tager en dobbeltsejr ved DM i halvmaraton i en tralv weekend, hvor de danske trailløbere deltog ved EM og de danske kastere led et knebent nederlag til Norgen. Reportage, resultater og reaktioner.
Læs mere -
Resultatrullen juni: Monneret vinder i Finland
Dette er Dansk Atletiks resultatrulle. En blog, som løbende opdateres med de relevante danske atletikresultater, som ikke bliver behandlet selvstændigt.
Læs mere