DM halvmaraton med favoritter på startstregen
De danske mesterskaber i halvmaraton skal søndag afgøres i de fantastiske rammer til Copenhagen Half Marathon, der har start og mål på Frederiksberg. Der er linet et stærkt elitefelt op, og flere VM landevej-aktuelle danske løbere stiller også til start, heriblandt forsvarende dansk mester på halvmaratondistancen og nyslået dansk mester på maraton, Jacob Sommer Simonsen.
Jacob Sommer Simonsen, AGF Atletik og Løb, løb sig sidste år til det danske mesterskab på halvmaraton, da han til Copenhagen Half Marathon 2022 krydsede målstregen på Frederiksberg i en tid på 1 time, tre minutter og 15 sekunder. Siden har han også erobret DM-guldet på den hele maratondistance og han er udtaget til at repræsentere Danmark ved verdensmesterskaberne i landvejsløb 1. oktober, netop på halvmaraton.
På trods af den klare favoritrolle til Jacob Sommer Simonsen, kan søndagens DM blive en spændende og intens affære i mændenes konkurrence, hvor top-5 fra sidste års løb, alle stiller til start. Sidste års sølvmedaljetager, Simonsens klubkammerat Mikael Johnsen, var kun 36 sekunder efter for et år siden, og han har i mellemtiden erobret tronen som dansk mester på 10 km og løbet sig til en plads på VM-holdet på 5 km.
Et lille minut efter andenpladsen og med kun fire sekunder ned til fjerdepladsen, løb Thijs Nijhuis, Viborg AM, sig sidste år til bronze foran Rune Bækgaard, AGF Atletik og Løb, og sammen med sidste års femteplads, Martin Egebjerg Olesen, Sparta Atletik og Løb, er de igen til start på Copenhagen Half og DM halvmaraton.
I kvindernes felt, er sidste års danske mester, Nanna Bové, Sparta Atletik og Løb, ikke at finde til start, ligesom at ingen af de fire næste på sidste års resultatliste heller ikke stiller op i år. Det gør til gengæld sidste års sjetteplads, Marie Mørch, Sparta Atletik og Løb, der får selskab af ikke mindre end to af de kvinder, der skal løbe VM i landevej i Riga i starten af oktober, Annie Saugstrup, Sparta Atletik og Løb, og Carolien Millenaar, Herning Løbeklub, der skal løbe henholdsvis halvmaraton og 5 km til VM.
Starten på Copenhagen Half Marathon går kl. 11.15 på søndag d. 17. september.
Læs mere om DM halvmaraton her: Copenhagen Half Marathon - DM
Elitemile
Inden halvmaratonfelterne sendes afsted på søndag, afvikles der en spændende elitemile, hvor VM-løber Annemarie Nissen, Sparta Atletik og Løb er til start blandt kvinderne, og hurtige herrer som Joel Ibler Lillesø og Christopher Frost-Jensen, begge fra Bagsværd Atletik Club, løber med blandt mændene.
Starten på Elitemile til Copenhagen Half Marathon går kl. 10.30 på søndag d. 17. september.
Kom og hep
25.000 løbere skal rundt i Københavns gader på søndag til Copenhagen Half Marathon. Skal man ikke selv løbe, er der stadig mulighed for at opleve festlighederne som tilskuer langs ruten, hvor man kan udfylde den vigtige rolle det er at heppe på de mange løbere, der kæmper sig igennem de 21,0975 km.
Seneste nyheder
-
Sprint’n’Jump: Topsprintere tørner sammen på tirsdag
Der er lagt op til en særdeles spændende duel på mændenes 60 meter, når Simon Hansen, Kojo Musah og Emil Mader Kjær dyster mod hinanden ved tirsdagens internationale stævne i Aarhus. Med godt 50 udenlandske deltagere til start – heraf adskillige OL- og VM-deltagere – er der tegning til det stærkeste stævne i en dansk atletikhal nogensinde.
Læs mere -
Nye regler for mesterskaber
På årsmødet den 3. november 2024 blev der vedtaget ændringer til vedtægter og bestemmelser, som har betydning for fremtidige mesterskaber, både regionalt og nationalt.
Læs mere -
KIF søger atletiktrænere
KIF søger atletiktrænere. Se opslaget her og kontakt klubben direkte for yderligere information.
Læs mere -
Suveræne Simonsen åbner året med dansk 10 km-rekord: 28:16
Trods sygdom i ugen efter nytår formåede Jacob Simonsen søndag at erobre den danske rekord ved det store 10 km-løb i Valencia.
Læs mere