Klokken ringer for sidste omgang på Aarhus Stadion
Efter 103 år på Aarhus Stadion fjernes løbebanerne til fordel for et nyt, rent fodboldstadion. En epoke er dermed slut, men forinden afholdes lørdag DM Hold som det uigenkaldeligt sidste stævne på et stadion, som er rigt på atletikminder.
Alting har sin tid. For løbebanerne på Aarhus Stadion lidt over 103 år. Når holdene på den afsluttende 4x400 meter ved lørdagens DM Hold har passeret målstregen, er den sidste tid til statistikbogen endegyldigt registreret. Målebåndet kan rulles ind, spyddene og diskossene pakkes ned. Sidste atlet slukker lyset.
Med beslutningen om at bygge et helt nyt stadion i landets næststørste by - et ”rigtigt” fodboldstadion uden løbebaner - er en epoke slut. Det første spadestik tages i december, og mens AGF kommer til at spille hele 2024 på et stadion under ombygning, bliver sæsonen 2023 den sidste for atletikken.
Sidste fredag afholdt AGF Atletik løbestævnet ”Sidste dans”. Det skulle have været et festligt farvel, men grundet en tragisk ulykke få dage forinden fik eventen præg af et mindeløb. Placeringen af DM Hold i Aarhus faldt først for nyligt på plads, og dermed bliver der altså nu en sidste mulighed for at sige de af fodboldfansene så forhadte løbebaner ret farvel.
En epoke slutter
Med nedlægningen af atletikanlægget på Aarhus Stadion slutter en epoke. Efter Østerbro Stadion rummer arenaen for enden af den grønne Stadion Allé den mest righoldige historie i dansk atletik. Fortegnelsen over de bedste resultater opnået på dansk grund – de såkaldte ”All-Comers’ Records” – inkluderer med ganske få undtagelser kun præstationer fra de to nævnte arenaer. Nordmanden Charles Hoff satte i ’22 og ’23 to verdensrekorder i stangspring på Østerbro. I Aarhus skete det én gang, da belgieren Emiel Puttemans den 14. september 1972 løb 7:37,6 på en 3000 meter og dermed skar præcist to sekunder af Kipchoge ”Kip” Keinos rekord.
Det var anlæggelsen af netop Østerbro Stadion i 1912, der i sin tid inspirerede en gruppe Aarhus-klubber til at gå sammen om at få skabt et tilsvarende i Aarhus. Det blev indviet på Grundlovsdag 1920 med Kong Christian X og dronning Alexandrine som æresgæster. Allerede dagen efter fandt åbningsstævnet sted, hvor 1. halvleg af AGF-AB blot var et lille indslag midt i stævnet. Ja, det var en anden tid.
Et ungdomsløb ifm. åbningsstævnet i 1920. (Aarhus Stadsarkiv)
Det første DM på det nye stadion blev afholdt allerede året efter. Blandt de mange mestre var bl.a. Henry Petersen (KIF), der året før havde vundet sølv i stangspring ved OL i Antwerpen, og nu tog titlen i mesterskabsrekord 3.81 meter.
Nordens første kunststofbaner
Præcis 50 år senere begyndte en ny æra i stadionets historie, en gylden tid, da de første kunststofbaner – af mærket ”Tartan” - i Norden blev indviet. Åbningsstævnet blev startskuddet til en række internationale stævner på højt niveau med Georg Facius som stævnechef. I dag virker det lettere surrealistisk at forestille sig det, men faktum er, at amerikanske CBS i 1972 sendte et stort tv-hold med syv kameraer til Aarhus for at dække stævnet – med den olympiske mester i tikamp fra 1968, Bill Toomey, som ekspertkommentator.
Bill Toomey nr. 2 fra højre.
Stævnerækken varede fra 1971-1979 – enkelte år endda med et ekstra stævne under festugen: ”Aarhus Festival Games”. Så var de epokegørende baner også udtjente. Ældre læsere vil givetvis huske det tyndslidte, lyserøde underlag, som i starten af 80erne gjorde sig gældende. DM 1982 - det sidste inden den omfattende renovering i 1986 – bød på to legendariske præstationer: Den 20-årige Henrik Jørgensens sejr fredag aften over Keld Johnsen i en hæsblæsende duel på 10000 meter, som resulterede i en mesterskabsrekord på 28:33,91, som fortsat består. Og den unge fynbo, Jørgen Jelstrøms drømmehug i spydkast: 81.74 meter.
Pietro Mennea (1952-2013) (nr. 2) vinder 100 meteren ved en landskamp mod Italien i juni 1972.
Renoveringen af det nedslidte anlæg skulle i 1985 have været markeret med et internationalt stævne, som imidlertid måtte aflyses, da tidsplanen ikke holdt. Efter Intertec Meeting i 1986 blev det traditionsrige Aarhus Games i 1987 relanceret, nu med 1900-lederen Mogens Weinreich som primus motor. Det blev et tilbagevendende højdepunkt i sæsonen, hvor flere danske rekorder så dagens lys, og ikke mindst hvor flere internationale resultater på højeste niveau blev opnået. Et af de største jubelbrøl kom i 1991, da Michael Mikkelsen klarede 2.27 i højdespring og dermed slettede Jesper Tørrings guldvindende rekord fra EM 1974. Med Tørring på tilskuerrækkerne, naturligvis.
1. august 1991. Michael Mikkelsen sætter dansk rekord i højdespring med 2.27. En rekord, som stod indtil 2019, hvor Janick Klausen slettede den med 2.28 i Essen. (foto: Morten Overgaard)
De 4.100 tilskuere, som var på stadion til stævnet i 1993, bevidnede bl.a. tyskeren Heike Drechsler lande på 6.96 i længdespring og den russiske OL-guldvinder Maksim Tarasov klare 5.90 i stangspring – resultater, som ingen siden har været i nærheden af på dansk grund. Som et kuriosum blev Greg Duplantis – far til den nuværende verdensrekordholder – nr. 2 efter Tarasov med 5.80. Et resultat, som for amerikaneren forblev et lifetime best. Den sidste udgave i 1996 fandt sted på en iskold juniaften, hvor højdepunktet var Sergey Makarovs 88.86 i spydkast. Et kast, der skulle stå som russisk rekord i tre år. Wilson Kipketer, der modtog 100.000 kr. i startpenge, vandt sikkert 800 meteren, akkurat som han havde gjort det året før.
NRGi Park
Ved randen af årtusindskiftet trængte Aarhus Stadion igen til et ansigtsløft. Denne gang et gennemgribende et af slagsen. Stærke kræfter ville have løbebanerne væk, men atletikkens repræsentanter holdt fast, og dermed – skulle det vise sig - blev den endelige løsning udsat med lidt over 20 år.
Det nye stadion – NRGi Park - med 19.433 siddepladser blev atletikmæssigt indviet med DM i 2001. Først 14 år senere fandt mesterskabet vej til stadion igen – denne gang dog to år i træk (2015 og 2016). De skulle vise sig at blive de sidste.
Den lange pause vidner også om, at atletikken aldrig rigtigt kom hjem til stadionet igen, hvor Aarhus Elite nu stod for driften. Aarhus Games i 2005-2008 bød på én god udgave i 2006, hvor Rikke Rønholt og Christina Scherwin begge satte dansk rekord, og hvor den senere verdensmester i kuglestød, Christian Cantwell, stødte 22.04 i en dyst mod Joachim B. Olsen. I 2015-2018 tog den daværende landstræner Mikkel Larsen heroisk depechen op og arrangerede Nordic Challenge-stævnerne i 2015-2018 på et noget mindre budget og med Sara Slott Petersen som det naturlige hovednavn.
EM for Masters (EMACS) i 2004 trak mange deltagere til sig og gav Aarhus 1900 en god økonomisk gevinst. Med dette for øje gentog man værtskabet igen i 2017, men trods et velafviklet arrangement med tæt på 4.000 deltagere blev regnskabet ikke helt så godt som håbet.
EM Masters i 2017. (Lone Dybdal)
Fremtiden
Men frem for alt er det de utallige træningstimer, som generationer af udøvere i tidens løb, og i al slags vejr, har lagt inde på stadion, som tæller. Fællesskabet mellem atleter med vidt forskellige forudsætninger. Mellem ungdomsudøvere og masters-atleter. Og ikke mindst de utrættelige trænere, som er blevet ved med at møde op, og som fortsat vil gøre det til glæde for nye, håbefulde atleter, der kommer til.
Efter planen kan aarhusiansk atletik i 2026 tage hul på en ny æra, når et nyt, ”rent” atletikstadion står klar, hvor den ikoniske Aarhus Cyklebane i dag ligger. Så er det cykelrytternes tur til at sande, at alting har sin tid.
Sådan kommer det ny stadion til at se ud. (Zahid Hadid Architects)
DM Hold
DM Hold (tidl. DT-finale) afvikles på Ceres Park i Aarhus lørdag d. 9. september fra kl. 12-18.
For tredje år i træk er også DM på 4x100 og 4x400 meter inkluderet.
Blandt deltagerne finder man fem navne fra det nyligt afholdte VM:
- Mette Graversgaard (Aarhus 1900) – 100 meter hæk
- Gustav Lundholm Nielsen (Sparta) – 200 meter
- Annemarie Nissen (Sparta) – 800 meter
- Katrine Koch Jacobsen (Sparta) – hammerkast
- Lisa Brix (Sparta) – diskoskast
(hammerkast og diskoskast foregår i kastegården)
Seneste nyheder
-
Sæsonrevy #10: Gustav tog endnu et ryk og erobrede rekorden
Et nyt år, en ny forbedring. Sådan har det altid været for Gustav Lundholm Nielsen, og 2024 var ingen undtagelse for 400 meter-løberen, der i juli måned tilmed ramte det store mål ved at erobre den danske rekord.
Læs mere -
Sæsonrevy #9: Gennem tunnelen og ud til lysende "10,14"
Efter lange perioder med skader var der i 2024 endelig lys for enden af tunnelen for Emil Mader Kjær. Skive-sprinteren, der fredag fylder 25, var med på stafetholdet i EM-finalen i Rom, og ikke mindst sluttede han sæsonen af med en formidabel sejr, der lover godt for det nye år.
Læs mere -
God jul og godt nytår!
Dansk Atletik ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en rigtig god jul og et godt nytår!
Læs mere -
Sæsonrevy #8: Simon løb sig til et 12-tal
To EM-finaler og et vildt rekordløb til DM. Simon Hansens præstationer i 2024-sæsonen var til topkarakter – også selvom OL ikke gik helt som ønsket.
Læs mere