
Dansk Atletiks Unglederakademi kom glimrende fra start
17 engagerede unge ledere har søgt ind på DAFs Unglederakademi, og lørdag 7. oktober, var 11 af dem samlet til første fysiske samling i forbindelse med årsmødeweekenden. Udover fysiske samlinger har DAF's Unglederakademi et online forum og deltagerne kommer også til at blive inviteret til virtuelle debatter løbende.
Unglederakademiet skal sikre at vi har unge ledere i Dansk Atletik, som er motiverede for at udvikle atletikken. Det skal engagere unge til at blive i atletikken i nye roller, og herudover bliver gruppen et forum, hvor de kan søge sparring og give rum for vidensdeling med hinanden.
Første samling blev en stor succes
Spændende debatter og en fantastisk energi var med til at skabe en fantastisk start på unglederakademiet. Efter at have lært hinanden lidt bedre at kende, skulle vi i gang med dagens workshop, som primært bestod af at lave en SWOT-analyse på Dansk Atletik. I mindre grupper blev der debatteret om hvilket styrker, svagheder, trusler og muligheder vi ser for atletikken. Vores resultater fra analysen blev samlet og talt om i plenum, hvor efter vi som gruppe prioriterede de vigtigste emner.
Kære bestyrelse!
Her stopper arbejdet ikke, for energien i unglederakademiet er ikke til at tage fejl af, og derfor har vi samlet vores prioriteringer i et ”brev” til DAFs bestyrelse og inviteret dem til at bruge DAFs Unglederakademi til høringer, for som DIFs næstformand så fint sagde det på årsmødet dagen efter: ”Der findes ikke gode atleter uden gode trænere, og der findes ikke gode trænere uden gode ledere støttet af et stærkt politisk forbund”, og derfor er det bare fantastisk at DAFs Unglederakademi fik en fantastisk start!
Er du mellem 18-35 år, så kan du nå at komme med endnu
DAFs Unglederakademi har løbende ansøgning, og lyder det som noget for dig, kan du stadig blive en del af akademiet – du kan finde info samt link til ansøgning på siden her: DAF's Unglederakademi
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere