EM Masters inde 2024
Den polske by Torun er i marts måned værter for EM inde 2024. Masters Komitéen har netop udsendt det første nyhedsbrev med en lang række praktisk og vigtig information til deltagere. Læs det her.
Europamesterskaberne indendørs 2024, den 17.-23. marts 2024
Der ligger allerede mange informationer, som du skal kende inden du tilmelder dig på arrangørernes hjemmeside. Her finder du Entry Booklet https://emaci2024.com/entry-booklet-is-available/ og kan læse alt om:
- Hvor i Torun hallen (Arena) ligger, og hvor de lange løb og walk foregår.
- I Competition Daily Program på side 12-13, kan du se på hvilke dage dine øvelser er placeret. Det skulle ligge helt fast på dagene, efter den 4.2.2024 kommer det første tidsskema for hver dag. På side 10 finder du ruterne for race walk 5.000m, start og mål for maraton samt cross-country i forhold til Arenaen.
- Warm-Up Track and training facilities er uden for hallen, bl.a. på Main stadium.
- Se mulighederne for at komme til og fra Torun med tog, fly og i bil på side 16. Arrangørerne plejer at henvise til deres samarbejdspartnere med transport fra lufthavnen i Warszawa og Gdansk til dit hotel i Torun. Hotel Mercure tilbyder også lufthavnstransport. Det undersøger jeg nærmere.
- Arrangørernes øvrige tilbud om overnatningsmuligheder finder du på side 17.
Denne gang har Master Komitéen været tidligt ude for at se på mulighederne for at finde et hotel tæt på Arenaen, som kan tilbydes danskerne. Det er lykkedes med et tilbud fra arrangørernes samarbejdspartner Meeting Torun, som står for alle hotelaftaler i byen ved ethvert stort arrangement.
Vi har forhåndsreserveret 11 dobbeltværelser og 10 enkeltværelser på Hotel Mercure fra den 15.3. til den 23.3., som hovedperiode. Men der vil være mulighed for at booke andre perioder. Det laver jeg en oversigt over og sender til min kontakt i MeetingTorun. Hotellet ligger kun 12 minutters gang fra Arenaen og ca. 15 minutter til midtbyen med alle de gode restauranter og butikker. Kontakt Knud Høyer for yderligere information.
Adgangskrav for deltagelse og procedure for tilmelding til EMAC i 2024: senest den 4. februar 2024 kl. 24:00.
På den første side om registrering kan du se, hvilken gruppe du skal stille op i i forhold til din fødselsdag og første konkurrencedag: 17.3.2024.
Check om det er den rigtige gruppe, du er placeret i på tilmeldingen. Landekoden for danskerne er den internationale standard: DNK. Under nedtællingen klikker du på den røde bjælke, og så starter du på udfyldning af step 1-8, afslutter med betaling med VISA eller Mastercard.
Når du er medlem af en klub, som er medlem af DAF, har du via dit medlemskab af klubben accepteret, at du konkurrerer under de regler, som er fastlagt af WA/WMA, og som DAF har tilsluttet sig. Derfor skal du skrive din klubs navn i tilmeldingen under step 8.
Bekræftelsen (Entry Confirmation) modtager du hurtigt fra EMA på den mail du har skrevet. Med det samme videresender du den til: daf@dansk-atletik.dk og til mig på knudhoeyer@gmail.com. Og så det vigtigste: i mailen til os skriver du dit mobilnummer og navnet på den klub, du stiller op for i Danmark. Vi skal kunne komme i kontakt med dig for at få svar på eventuelle spørgsmål, før vi kan give dig startret.
Mailen til DAF kommer i indbakken hos forbundskoordinator Inger Marie Godvin. Inger Marie sørger for sammen med Master Komitéen at verificere dine oplysninger i tilmeldingen og mailen. Finder vi at alt er i orden, godkender vi din tilmelding direkte i EMAs tilmeldingssystem. Du kan selv kontrollere startlisten for dine øvelser. Ud for dit navn vil der være et kryds, så længe du ikke er godkendt. Hvis der er sat et flueben, så betyder det, at du har startret. Her i starten af tilmeldingsperioden opdateres tilmeldingerne ca. hver anden uge. Fra midten af januar bliver det oftere, fordi det frem mod deadline den 4.2. ”vælter ind med tilmeldinger.”
Når du har sendt din bekræftelse fra arrangørerne, skal du overføre en national fee på kr. 150 til DAFs bank-konto reg.nr. 2217, kontonummer 8128213350 (Nordea). I tekstfeltet skal du skrive dit navn, og ”EMACI 2024, TORUN”. National fee er et gebyr, du skal betale for den administrative service, som DAFs administration og Master komiteens teamledere yder dig før, under og efter mesterskaberne.
Master Komitéen håber, at mange masters vælger at deltage i europamesterskaberne i TORUN.
Vi kommer med flere informationer ca. medio januar. Hvis du er blandt dem, der skal bo på Hotel Merkure, kommer jeg med flere oplysninger om indbetalinger mv., når jeg har hørt fra Meeting Torun. Jeg kontakter alle som indtil nu har reserveret Hotel Mercure for at være helt sikker på reservationerne på dato.
Spred gerne nyhedsbrevet til andre, som du gerne ser deltager i Torun. HUSK at tilmelde dig på Facebookgrupen: "Det danske Hold EM inde i Torun 2024"
Seneste nyheder
-
Sæsonrevy #10: Gustav tog endnu et ryk og erobrede rekorden
Et nyt år, en ny forbedring. Sådan har det altid været for Gustav Lundholm Nielsen, og 2024 var ingen undtagelse for 400 meter-løberen, der i juli måned tilmed ramte det store mål ved at erobre den danske rekord.
Læs mere -
Sæsonrevy #9: Gennem tunnelen og ud til lysende "10,14"
Efter lange perioder med skader var der i 2024 endelig lys for enden af tunnelen for Emil Mader Kjær. Skive-sprinteren, der fredag fylder 25, var med på stafetholdet i EM-finalen i Rom, og ikke mindst sluttede han sæsonen af med en formidabel sejr, der lover godt for det nye år.
Læs mere -
God jul og godt nytår!
Dansk Atletik ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en rigtig god jul og et godt nytår!
Læs mere -
Sæsonrevy #8: Simon løb sig til et 12-tal
To EM-finaler og et vildt rekordløb til DM. Simon Hansens præstationer i 2024-sæsonen var til topkarakter – også selvom OL ikke gik helt som ønsket.
Læs mere