Medlemsregistrering 2023
Så er det igen tid til at tælle medlemmer. Alle foreninger modtager i morgen mail fra Centralt ForeningsRegister (CFR) vedrørende medlemsregistrering for 2023.
Så er det igen den tid på året, hvor alle medlemmer skal tælles og indberettes. Husk at der ikke er tale om et øjebliksbillede, men at alle, der har været medlem i min. 3 måneder i 2023, skal tælles med.
Medlemsindberetningen foregår på medlemstal.dk, hvor man også finder vejledninger og yderligere information. Den enkelte forenings log-in detaljer fremgår af den mail I modtager i morgen (sendes til foreningens formand og kasserer).
CFR-systemet har mulighed for at udveksle oplysninger med flere foreningsprogrammer (fx Conventus, Holdsport og Klubmodul) og der skal kun indberettes én gang, selvom foreningen er medlem af flere hovedorganisationer.
Medlemsregistreringen åbner i morgen og skal foretages senest den 31. januar 2024.
I finder kontaktinformation på medlemstal.dk, hvis der skulle være spørgsmål - og man er naturligvis også velkommen til at kontakte os.
Seneste nyheder
-
Sprint’n’Jump: Topsprintere tørner sammen på tirsdag
Der er lagt op til en særdeles spændende duel på mændenes 60 meter, når Simon Hansen, Kojo Musah og Emil Mader Kjær dyster mod hinanden ved tirsdagens internationale stævne i Aarhus. Med godt 50 udenlandske deltagere til start – heraf adskillige OL- og VM-deltagere – er der tegning til det stærkeste stævne i en dansk atletikhal nogensinde.
Læs mere -
Nye regler for mesterskaber
På årsmødet den 3. november 2024 blev der vedtaget ændringer til vedtægter og bestemmelser, som har betydning for fremtidige mesterskaber, både regionalt og nationalt.
Læs mere -
KIF søger atletiktrænere
KIF søger atletiktrænere. Se opslaget her og kontakt klubben direkte for yderligere information.
Læs mere -
Suveræne Simonsen åbner året med dansk 10 km-rekord: 28:16
Trods sygdom i ugen efter nytår formåede Jacob Simonsen søndag at erobre den danske rekord ved det store 10 km-løb i Valencia.
Læs mere