
Dansk Atletik indgår samarbejde med Zleep Hotels
Dansk Atletik og Zleep Hotels har netop indgået et samarbejde, hvor alle forbundets medlemmer kan få yderst skarpe priser på overnatning til stævner, træningssamlinger osv.
Da stævne- og løbsaktiviteten igen er kommet op i fuld gear i 2023 efter de mere stille covid-år, har mange klubber nok også kunnet konstatere, at omkostninger til transport og overnatning også er steget igen.
Det er derfor med stor glæde, at vi nu kan tilbyde alle forbundets medlemsklubber adgang til skarpe priser på alle Zleep Hotels’ danske hoteller. Zleep er i forvejen kendt for ”lav pris og god kvalitet”, og med de nye faste Dansk Atletik-priser, kan vi give en umiddelbar fordel til forbundets klubber. Dansk Atletik vil desuden udnytte aftalen til at skabe besparelser, som kan komme et øget aktivitetsniveau til gode.
”Tanken har været at lave en aftale, hvor fordelene tilfalder foreningerne/brugerne direkte. Fokus er på faste priser, så klubberne ved lige præcist hvad de kan forvente. På den måde bliver besparelsen direkte synlig for både klubber og forbundets bundlinje, ved at skabe konkrete besparelser uden at gå på kompromis med en fin kvalitet,” udtaler Mikkel Larsen.
Alle priser er baseret på ”overnatning inklusiv morgenmad” og indeholder faste priser på single og doubleværelser. På visse hoteller tilbydes større værelser, hvorved man kan kontakte Zleep Hotels for konkrete tilbud herpå (tlf. 70 235 635 eller på mail: booking@zleep.com).
Samarbejdet med Zleep løber i første omgang til og med 2024, og alle klubber vil modtage info om booking osv. direkte fra Dansk Atletik. For at kunne booke de særlige priser, kræves der en bookingkode, som kan rekvireres ved henvendelse til forbundets sekretariat.
Seneste nyheder
-
Stort drama på DM-indes første dag
Drama i mændenes 60meter, ny ungdomsrekord i kvindernes og spændende dyster i de tekniske discipliner. Første dag til DM-inde var intens og stemningsmættet.
Læs mere -
Atletik i ugen: Tætte dyster og klare sejre i vente til DM-inde
Alle de største navne har meldt deres ankomst, når indendørssæsonens hjemlige højdepunkt – DM-inde - skydes i gang nu på fredag i Thorvald Ellegaard Arenaens festklædte rammer. Anført af flere EM-profiler står den danske elite for underholdningen, hvor der kan forventes tætte dyster såvel som favoritopvisning.
Læs mere -
"Det handler om overlevelse, ikke selvrealisering"
Jonas Nøhr Bertelsen fra FIF skiftede i januar Frederikbergs stadions røde gummi ud med den røde jord i Iten, Kenya for i tre uger at træne og leve som verdens bedste løbere. Det blev en tur, der både bød på hård træning, kenyansk løbekultur og en invitation til David Rudishas bryllup.
Læs mere -
Tag med til talentcamp i Aarhus til april
Dansk Atletik inviterer talentfulde og motiverede atleter fra årgang 2008-2009 til en inspirerende weekend med træning på højt niveau, fællesskab og inspiration! Det hele finder sted i Aarhus, den 25.-27. april.
Læs mere