Dansk Atletik og LØBEREN går sammen om at styrke det danske løbefællesskab
I 2024 bliver det muligt at købe det danske landsholdstøj i LØBEREN's butikker, efter at Dansk Atletik har indgået et partnerskab med løbeudstyrskæden.
Når den kommende sæson for løb og atletik skydes i gang i løbet af foråret, kan det blive med de rød-hvide farver på tilskuerrækkerne og i startfelterne. Dansk Atletiks landsholdstøj fra CRAFT bliver nemlig sat til salg i alle LØBERENs syv butikker og webshop.
LØBEREN skaber igennem arrangementer og lokale, sociale fællesskaber, aktivitet og løbeglæde, der er med til at holde gang i den løbebølge, der de seneste år er vokset og har nået bredt ud i den danske befolkning.
”Vi vil gerne være en del af noget, hvor flere kommer ud at løbe sammen. Sammen med Dansk Atletik, vil vi være med til at inspirere flere, til at blive en del af fællesskabet. Dem der viser de danske farver frem og bakker op om de bedste, men også er med, selvom de ikke er de hurtigste eller mest erfarne løbere,” lyder det fra Ebbe Nielsen, direktør i LØBEREN.
At det danske landsholdstøj fra CRAFT Sportswear bliver sat til salg, betyder at flere kan blive en del af holdet. Skal du fremover løbe fx maraton eller halvmaraton i udlandet, har du mulighed for at vise de danske farver frem.
“Vi er stolte af Dansk Atletik som brand, og i særdeleshed vores landshold. Med denne aftale håber vi at få vores fællesskab ud og og leve meget bredere. LØBEREN er enormt gode til at skabe lokale aktiviteter og engagement, og med dem som partner, kan vi forhåbentlig få hele atletik- og løbedanmark til at føle sig som en del af holdet. Blandt andet forventer vi løbende at lancere unikke fan-produkter, så vi alle kan vise, at vi støtter op om vores bedste atleter, og er en del af Dansk Atletik-familien,” lyder det fra Elitechef i Dansk Atletik Mikkel Larsen.
”Udover de mange atletik- og løbefans, som vi håber, vil støtte op om landsholdet ved at vise de rød/hvide farver frem, får vores mastersatleter, også mulighed for at blive iklædt den officielle landsholdsdragt for første gang, når de skal ud at repræsentere Danmark i Europa og verden, til forskellige mesterskaber,” fortæller Mikkel Larsen og fortsætter:
“Ligesom vores unge talenter får mulighed for at iklæde sig de samme fede produkter som de ser deres idoler i til fx EM og OL den kommende sommer."
Aftalen om salg af landsholdstøjet fra CRAFT Sportswear starter i 2024 og der vil blive sendt information direkte ud til alle klubber under Dansk Atletik, når vinduet for køb af tøj åbner i løbet af januar 2024.
Seneste nyheder
-
Sæsonrevy #10: Gustav tog endnu et ryk og erobrede rekorden
Et nyt år, en ny forbedring. Sådan har det altid været for Gustav Lundholm Nielsen, og 2024 var ingen undtagelse for 400 meter-løberen, der i juli måned tilmed ramte det store mål ved at erobre den danske rekord.
Læs mere -
Sæsonrevy #9: Gennem tunnelen og ud til lysende "10,14"
Efter lange perioder med skader var der i 2024 endelig lys for enden af tunnelen for Emil Mader Kjær. Skive-sprinteren, der fredag fylder 25, var med på stafetholdet i EM-finalen i Rom, og ikke mindst sluttede han sæsonen af med en formidabel sejr, der lover godt for det nye år.
Læs mere -
God jul og godt nytår!
Dansk Atletik ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en rigtig god jul og et godt nytår!
Læs mere -
Sæsonrevy #8: Simon løb sig til et 12-tal
To EM-finaler og et vildt rekordløb til DM. Simon Hansens præstationer i 2024-sæsonen var til topkarakter – også selvom OL ikke gik helt som ønsket.
Læs mere