
Danske atletikstjerner skal udfordre internationale topnavne til Aarhus Sprint’n’Jump
Tirsdag 23. januar løber Aarhus Sprint’n’Jump af stablen, og man kan opleve flere af de største danske stjerner, byde internationale topnavne op til dans. Der venter en aften med show, atletik fra øverste hylde og god stemning i Aarhus Atletik- og Løbeakademi.
I næste uge begynder indendørssæsonen for alvor, når Aarhus Sprint’n’Jump inviterer til atletikfest. Stævnet rangerer som det eneste danske indendørsstævne, som et bronze label-stævne, hvilket betyder at der er stærke danske og udenlandske atleter på startlisten.
Blandt de danske navne bør det nævnes at OL-deltager Kojo Musah og dansk rekordholder på 200 meter, Simon Hansen, begge med Aarhus 1900 Atletik & Løb’s logo på brystet, stiller op på 60 meter. De får skarp konkurrence af blandt andet sidste års vinder Adam Thomas (Skotland) og sølvvinder ved de asiatiske mesterskaber Tosin Ogunode (Qatar).
Hos kvinderne vil der også være flere af de hjemlige topsprintere klar i startblokkene. På 60 meter skal Mathilde Uldall Kramer, Aarhus 1900 Atletik & Løb, forsøge at kæmpe med om en plads på podiet og på 60 meter hæk er Mette Graversgaard, Aarhus 1900 Atletik & Løb, favorit.
I trespring kan man få fornøjelsen af at opleve en regulær stjerneparade folde sig ud. Hos kvinderne stiller EM-guld og VM-sølvinder, Kristin Gierisch, til start og hos herrerne finder man også en tysk springer med VM-sølv og EM-guld på cv’et, i form af Max Hess.
Man kan læse mere om de store stjerner på startlisten her og se hele startlisten her.
Der er mere end ære på spil for atleterne på tirsdag i Aarhus, da der venter både ranglistepoint og en præmiepulje på hele 110.000 kroner, som skal fordeles over 10 forskellige øvelser:
”Vi har hævet præmiepengebudgettet med over 20.000 kroner i forhold til tidligere, på samme tid med at vi øger antallet af øvelser fra 8 til 10 i forhold til sidste år. Derfor har vi også plads til endnu flere atleter og endnu mere topatletik i programmet,” fortæller stævnechef Sebastian Skejø fra Aarhus 1900 Atletik og Løb.
En festlig aften med atletik
Aarhus Sprint’n’Jump er et aftenstævne og derfor er der også skruet ekstra op for underholdningsværdien. Atleterne vil blive præsenteret med fuld knald på lyd, lys og røg. Som tilskuer skal man glæde sig til en intens oplevelse, da Aarhus 1900 Atletik & Løb har sørget for tribuner helt tæt på banen.
Hvis man vil vide mere om tankerne bag Aarhus Sprint’n’Jump, kan man lytte til vores podcast Lyden af Dansk Atletik, hvor Sebastian Skejø er gæst.
Til sidste års udgave af stævnet blev der sat to nationale rekorder, tre arenarekorder og 19 personlige rekorder, så man kan godt regne med at se vilde resultater igen i år.
Programmet starter kl. 17.00 og det er stadigvæk muligt at sikre sig en billet.
Billetter kan købes her.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere