
Information fra bestyrelsen
Dansk Atletik ser fremad og venter snart at konstituere sig med ny formand og næstformand.
Dansk Atletik er inde i en positiv udvikling og pr. 1. januar blev forbundets nye direktør Klaus Nørby Jakobsen ansat. ”Bestyrelsen arbejder for at fortsætte fremgangen og vi tager til efterretning, at fremtidens ambitioner skal realiseres med en ny formand og næstformand” udtaler bestyrelsesmedlem Søren Sørensen på bestyrelsens vegne. ”Vi ønsker tidligere formand Simone Frandsen og næstformand Karina Rasmussen Lang samt bestyrelsesmedlemmerne Jon Andersen og Tobias G. Larsen held og lykke med nye opgaver og takker for opbakningen til arbejdet i forbundet. ”Nu glæder vi os til at se fremad og supplere bestyrelsen med gode nye medlemmer”, fortsætter Søren Sørensen.
Bestyrelsen træder sammen igen senere i denne uge og konstituerer sig, ligesom bestyrelsen inden længe inviterer medlemsforeningerne til dialog om det igangværende strategiprogram samt en kommende strategi. Planen for de kommende måneder indeholder også afholdelse af et ekstraordinært årsmøde, med formelt valg af formand og næstformand for forbundet på agendaen. Bestyrelsen er i tæt dialog med direktøren og vil koordinere planerne med forbundets sekretariat.
Kontaktoplysninger
Talsmand for bestyrelsen:
Søren S. Sørensen: tlf.: 5152 8109, mail: soso@dansk-atletik.dk
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere