
Træn op til Royal Run
I weekenden bliver fortræningen til Royal Run skudt i gang. Frem mod løbet, vil der være fede events i alle startbyerne og mulighed for at deltage i træning rundt i hele landet.
I december kunne vi melde udsolgt til Royal Run 2024, men allerede nu kan man komme ud at løbe med royalt islæt, når fortræningen frem mod det populære motionsløb skydes i gang. Der bliver rig mulighed for at få luftet løbeskoene hele vinteren og foråret igennem.
Den første weekend i hver måned til og med maj, afholdes der i alle de fem startbyer, et motionsevent for at tælle ned til Royal Run, og selvom første gang, i morgen lørdag 6. januar, for de fleste nok bliver en kølig fornøjelse, er det en god anledning til at få startet året med lidt bevægelse.
Man kan kvit og frit deltage i et af de fem motionsevents, hvor der vil være en række forskellige aktiviteter for hele familien. Hvis man ikke er den store løber, vil der i nogle af byerne blandt andet være mulighed for at være med til aktiviteter som yoga, gåture eller familiekor.
Man kan læse mere og finde program for alle motionevents her.
Fortræning i hele landet
Hvis man gerne vil finde eller holde formen ved lige inden det går løs til Royal Run 20. Maj 2024, er der masser af træningstilbud rundt om i landet, som alle uanset niveau kan deltage i. Løbeklubber og foreninger står for træningerne, hvilket betyder, at det er erfarne trænere, som planlægger programmet.
Det er også god mulighed for at stifte bekendtskab med andre løbeglade danskere, og der vil typisk være mulighed for at løbe med på et hold, som passer til ens form og løbetempo.
Vi har konstrueret et Danmarkskort, hvor du kan få et overblik, læse mere og finde en træning nær dig.
Træningsprogrammer og online løbeklub
Royal Run tilbyder også gratis træningsprogrammer som er tilpasset den enkeltes niveau. Udover det, kan man melde sig ind i Royal Runs løbeklub på Facebook, hvor man kan få tips, tricks og udfordringer til sin træning.
Man kan finde alle tilbuddene på Royal Runs hjemmeside.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere