
Klubtrænere til Frame Running
Klubtrænere søges til Frame Running Parasport Frederiksberg og RaceRunning klub Holbæk. Parasport Danmark søger to klubtrænere, der brænder for at hjælpe vores landsholds para-atleter i træningen og kampen for at kvalificere sig til de Paralympiske Lege i Los Angeles 2028 på 100 meter distancen.
Se jobopslaget her og kontakt Parasport Frederiksberg / Danmark direkte for yderligere information.
Frame Running er en innovativ atletik-disciplin for personer med et handicap og med hæmmet balance. En Frame Runner er en specialbygget 3-hjulet ”løbecykel” uden pedaler, hvorpå den udfordrede balance ikke er et problem. Derfor er Frame Running en oplagt sportsmulighed for blandt andre gigtramte, amputerede og personer med cerebral parese. Sporten giver personer med et handicap, der til daglig kun kan komme rundt i elektrisk kørestol, manuel kørestol eller med gangrollator, mulighed for at bevæge sig rundt ved egen kraft og giver selv de sværest handicappede personer en følelse af at bevæge sig frit og løbe.
Vores langsigtede mål er, at vores atleter, som pt. er imellem de 5 bedste på verdensranglisten, skal være med helt fremme og kæmpe om medaljer ved de Paralympiske Lege i Los Angeles i 2028, hvor Frame Running for første gang er på Atletik programmet.
Som klubtræner skal du:
- Udarbejde og udføre den ugentlige træning og bistå med observation en gang om ugen på Frederiksberg stadion / Holbæk atletikstadion.
- Være i løbende kontakt med landsholds-trænerteamet, som du har mulighed for at sparre med.
- Deltage i den årlige atletsamtale, sidste weekend i november.
Para-atletik er organiseret med en cheflandstræner samt en landsholdschef, som har en række disciplintrænere under sig, herunder en disciplintræner i Frame Running, dertil er også tilknyttet en assistenttræner og en fysioterapeut.
Kvalifikationer:
- Gerne uddannet som eller læser til fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske, læge eller har erfaring inden for idræt eller ernæring og sundhed.
- Kan tænke kreativt og er omstillingsparat ift. planlægning af træningen, da arbejdet med para-atleter kræver at man er villig til at tænke kreativt omkring sin faglighed.
- Ser muligheder i stedet for udfordringer.
- Er tålmodig og har en pædagogisk og anerkendende tilgang.
- Gerne har (eller har interesse i at tage) trænerkurser fra Dansk Atletik Forbund.
Har du lyst til at blive en del af Parasport Danmarks Frame Running trænermiljø, så send os hurtigst muligt din ansøgning og dit CV til landsholdschef Mansoor Siddiqi på msi@parasport.dk. Har du spørgsmål til stillingen er du også velkommen til at ringe til Mansoor på telefon 40 84 24 57. Du kan desuden læse mere om Frame Running (tidligere RaceRunning) og træning her.
Parasport Danmark tilbyder en frivillig trænergodtgørelse på 5.000 kr. Vi afholder samtaler løbende. Vi ser gerne, at du kan starte hurtigst muligt.
Seneste nyheder
-
Stort drama på DM-indes første dag
Drama i mændenes 60meter, ny ungdomsrekord i kvindernes og spændende dyster i de tekniske discipliner. Første dag til DM-inde var intens og stemningsmættet.
Læs mere -
Atletik i ugen: Tætte dyster og klare sejre i vente til DM-inde
Alle de største navne har meldt deres ankomst, når indendørssæsonens hjemlige højdepunkt – DM-inde - skydes i gang nu på fredag i Thorvald Ellegaard Arenaens festklædte rammer. Anført af flere EM-profiler står den danske elite for underholdningen, hvor der kan forventes tætte dyster såvel som favoritopvisning.
Læs mere -
"Det handler om overlevelse, ikke selvrealisering"
Jonas Nøhr Bertelsen fra FIF skiftede i januar Frederikbergs stadions røde gummi ud med den røde jord i Iten, Kenya for i tre uger at træne og leve som verdens bedste løbere. Det blev en tur, der både bød på hård træning, kenyansk løbekultur og en invitation til David Rudishas bryllup.
Læs mere -
Tag med til talentcamp i Aarhus til april
Dansk Atletik inviterer talentfulde og motiverede atleter fra årgang 2008-2009 til en inspirerende weekend med træning på højt niveau, fællesskab og inspiration! Det hele finder sted i Aarhus, den 25.-27. april.
Læs mere