Stort dansk hold er klar til at kæmpe med om medaljer til Nordenkampen
Det bliver med et stærkt dansk hold til start ved søndagens landskamp i Oslo, hvor Danmark stiller med hele 39 atleter.
Når landskampen Nordenkampen skydes i gang på søndag i Bærum ved Oslo i Norge, er det med danske atleter, der er klar til at konkurrere mod rivalerne fra Norge, Sverige og Finland, og give dem kamp til stregen om medaljerne.
“Nordenkampen er en dejlig, årlig mulighed for at samle landsholdsatleter og -stab til kamp mod vores nordiske venner. Vi nyder at konkurrere med og mod hinanden og har en fin mulighed for at måle os på det øjeblikkelige styrkeforhold. Traditionen tro stiller Danmark op i fællesskab med Island, og vores mål er altid at drille de store hold. Individuelt er det en fantastisk mulighed for vores bedste atleter til at konkurrere med opbakning fra deres landsholdskammerater, og for andre er det en fin måde at samle international erfaring på,” fortæller Mikkel Larsen, Elitechef i Dansk Atletik.
Der er mange skud i bøssen og gode chancer for medaljer til det danske hold i Oslo på søndag, og flere af de udtagne atleter har allerede skudt indendørssæsonen i gang med flotte resultater. Danmark har dygtige atleter med i samtlige discipliner for både kvinder og mænd, og sætter hold i samarbejde med Island, der er klar til at kæmpe med om sejren mod Sverige, Norge og Finland.
“Vi har langt de fleste af vores topnavne med. Vi har den forsvarende mester Gustav L. Nielsen med på 400 m, vi har den rutinerede stangspringer Caroline Bonde Holm med, vi har en interessant start fra Sofia Thøgersen på 800 m, vi har den danske rekordholder Kojo Musah med på 60 m, og formstærke Joel I. Lillesø med på 3.000 m, for blot at nævne nogle af profilerne,” fortæller Mikkel Larsen.
Der er store forventning til, at de danske atleter vil levere fremragende præstationer på tværs af de forskellige discipliner, og det bliver spændende at følge holdet. Det vil være muligt at se konkurrencen direkte på norsk TV, NRK (live fra kl. 13.00-14.10) og på svensk TV, SVT (live fra kl. 13.00-16.45).
“Selvom det er en holdkonkurrence, så bruger vi først og fremmest Nordenkampen til at give vores deltagere en stærk international konkurrence. Og med kun 1 uge til DM inde i Odense, så bliver det yderst interessant at se hvem der er på vej frem. Arenaen i Norge har lagt gulv til mange store resultater historisk, så måske vi har atleter der tager et skridt på vejen mod VM inde, EM og OL ved netop årets Nordenkamp,” fortæller Mikkel Larsen.
Se tidsskemaet for Nordenkampen her: Tidsskema Nordenkampen 2024
Det er det første indendørsmesterskabet i år, og der er både fokus på holdpræstationen, men også på de individuelle præstationer, hvor det er muligt for flere atleter at komme tættere på en kvalifikation til VM indendørs i Glasgow i starten af marts.
Mere information om Nordenkampen her.
Det danske hold til Nordenkampen
Kvinder
Marie Høgh Larsen (Sparta Atletik og Løb) - 60m
Astrid Glenner-Frandsen (Sparta Atletik og Løb) - 60m & 200m
Emma Beiter Bomme (Sparta Atletik og Løb) - 200m
Anna Øbakke Lange (Sparta Atletik og Løb) - 400m
Emma Beiter Bomme (Sparta Atletik og Løb) - 60m hæk
Ida Beiter Bomme (Sparta Atletik og Løb) - 60m hæk & længdespring
Sofia Thøgersen (Sparta Atletik og Løb) - 800m
Lærke Thygesen (Randers Freja Atletik) - 800m
Line Kalstrup Schulz (Aarhus 1900 Atletik og Løb) - 3000m
Marie-Louise Jørgensen (Aarhus 1900 Atletik og Løb) - 3000m
Isabell Paprontny (Aarhus 1900 Atletik og Løb) - Trespring
Janne Nielsen (Kolding KFUM) - Trespring
Kathrine F. Olsen (Aarhus 1900 Atletik og Løb) - Højdespring
Anne Sofie Hyldtoft Olsen (KIF) - Stangspring
Caroline Bonde Holm (Sparta Atletik og Løb) - Stangspring
Nickoline Skifter Andersen (Sparta Atletik og Løb) - Kuglestød
Mænd
Kojo Musah (Aarhus 1900) - 60m
Rasmus Klausen (Sparta Atletik og Løb) - 60m
Jacob Hvorup (Sparta Atletik og Løb) - 200m
Kasper Andersson (Greve Atletik) - 200m
Gustav L. Nielsen (Sparta Atletik og Løb) - 400m
Sebastian Monneret (Sparta Atletik og Løb) - 400m
Sebastian S. Frandsen (Aalborg Atletik og Motion) - 60m hæk
Vilhelm Krüger (Sparta) - 60m hæk
Laust Kaastrup Kjær (Silkeborg Atletikklub 1977) - 800m
Nick Rostgaard Jensen (Vejle IF) - 800m
Jeppe Risvig (AGF Atletik) - 1500m
Andreas H. Lindgreen (Sparta Atletik og Løb) - 1500m
Joel Ibler Lillesø (Bagsværd Atletik Club) - 3000m
Sebastian Ree Pedersen (Sparta Atletik og Løb) - Længdespring
Kasper Larsen (Aarhus 1900 Atletik og Løb) - Længdespring
Torúr Mortensen (Aarhus 1900 Atletik og Løb) - Trespring
Marius H. Petersen (Sparta Atletik og Løb) - Højdespring
Mads M. Larsen (Aarhus 1900 Atletik og Løb) - Højdespring
Nikolaj Graves (Sparta Atletik og Løb) - Stangspring
Aske V. Petersen (Sparta Atletik og Løb) - Stangspring
Mads K. Nielsen (Esbjerg Atletik og Motion) - Kuglestød
Christopher H. Jensen (Sparta Atletik og Løb) - Kuglestød
Seneste nyheder
-
Årsmøde: Genvalg og nye vedtægter
Der var genvalg til hele den siddende bestyrelse, da der søndag blev afholdt årsmøde i Odense. Valg blev foretaget i henhold til de ny vedtægter, der også blev vedtaget på årsmødet. Tak til alle deltagere på både lørdagens netværksdag og søndagens årsmøde.
Læs mere -
Holdet til NM Cross udtaget
Vi ønsker stort tillykke til de atleter, der er udtaget til at repræsentere Danmark til NM-Cross i Vantaa, Finland den 10. november 2024.
Læs mere -
Trænerløftet
"Som træner vil jeg igennem gode, sjove og inddragende oplevelser dygtiggøre mine udøvere og mig selv". Sådan lyder starten af det trænerløfte, som Danmarks Idrætsforbund og en lang række idrætsgrene i dag lancerer.
Læs mere -
Sparta-dominans og individuelle overraskelser til første afdeling af CRAFT Løbe Cup 2024/25
Første afdeling af CRAFT Løbe Cup bød på god crossunderholdning, og overraskende sejre hos seniorerne. Sparta Atletik & Løb var dagens helt store pointslugere, og de kunne gå hjem med et stort smil på læben, da deres store bredde har givet dem et komfortabelt forspring i kampen om at blive Danmarks stærkeste løbeklub.
Læs mere