
Tanja Ravnholt prisen
Der indkaldes hermed til indstillinger til Tanja Ravnholt Prisen for 2024.
Tanja Ravnholt var en dygtig leder indenfor atletikkens verden, som desværre døde alt for tidligt i en alder af blot 31 år. Inden hendes død, nåede hun imidlertid i kraft af sit enestående drive at iværksætte en lang række forandringsprocesser i Dansk Atletik, hvor hun havde siddet i bestyrelsen, og sidenhen var blevet ansat. Men også i Hvidovre Atletik og Motion, hvor indsatsen bar frugt i form af vækst og fastholdelse af unge aktive samt en udvidelse af aktiviteter og muligheder for at engagere sig i sporten.
Dette arbejde medførte oprettelse af Tanja Ravnholt Prisen, der uddeles til en eller flere unge trænere/ledere under 35 år i dansk atletik, der i kraft af deres organisations- og ledelsestalent, men i lige så høj grad for deres engagement og con amore, fortjener en ekstra anerkendelse.
Prisen er på 5.000 kr. og uddeles i forbindelse med Atletikkens Trænerforenings uddannelseskonference lørdag den 16.marts i Brøndby og inkluderer også gratis deltagelse ved konferencen.
Indstillinger fra klubberne bedes sendes senest mandag den 4.marts til Atletikkens Trænerforening v./ Michael Bruun Jepsen på mbj@jepsen.mail.dk.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere