Danske atleter klar til European Throwing Cup
I den kommende weekend den 9 og 10. marts er der European Throwing Cup i Leiria, Portugal. Her samles Europas bedste kastere, hvoraf 8 danske kastere vil deltage i konkurrencerne og repræsentere Danmark.
European Throwing Cup markerer starten på foråret og kickstarter udendørssæsonen for elitekasterne. Kasteøvelser har længe været en stærk disciplin i Europa, og denne årlige begivenhed giver et indblik i, hvad man kan forvente i den kommende sæson.
Det har sjældent resulteret i mange medajler til de danske kastere ved EM, VM, OL og European Throwing Cup gennem årene. Det er derfor noget særligt, når vi ser danske atleter opnå internationalt medaljeniveau. De seneste tre år har været bemærkelsesværdige, hvor tre danske kastere har formået at indhente medaljer.
Det er gået hurtigt, at de tre danskere har indhentet medajler i løbet af de sidste tre år.
”Generelt er det begyndt at se godt ud her på pre-camp’en, så mon ikke der kunne falde et par PR’er i weekenden, hvis vejret arter sig nogenlunde. Sidste år satte alle vores U23 deltagere PR, hvilket selvfølgelig er svært at gentage, men de vil gøre, hvad de kan for at det skal lykkes igen," fortæller Carsten Bomme, Landstræner i Kast.
"Med præstationer op til PR vil man typisk rykke godt op i klassementet. Sidste år blev det til en 5., 7. og 14. plads i U23 til henholdsvis hammerkaster Liv Winther, spydkaster Sebastian R. Suurballe og hammerkaster Nicco Hattesen, der i år har fået selskab af kuglestøder Mads K. Nielsen. På personlig rekord er de i år seedet hhv. nr. 9, 12, 15 og 15.
Hos seniorerne har vi i spydkast Jacob Binou Nielsen med, der skal op mod bl.a. Johannes Vetter og den unge tysker Max Dehning, der lige har sat stor personlig rekord med 90.20m, så der er lidt at gå efter. Jacob er seedet nr. 17 og vil forsøge at levere et resultat, der får ham højere op i klassementet,” fortæller Carsten Bomme.
Siden opstarten af European Throwing Cup i 2001 har fem danskere sikret sig medaljer, hvoraf tre af dem er udtaget til konkurrencen. Annesofie H. Nielsen vandt bronze i diskoskast i 2021, samme år som Katrine K. Jacobsen også snuppede bronze i hammerkast, og hun vandt bronze igen i 2023. Lisa B. Pedersen hentede sølv i diskoskast i 2022.
"Annesofie H. Nielsen vandt bronze i U23 klassen i diskoskast for nogle år siden og var til sit første senior VM i sommer i Budapest. Annesofie er seedet nr. 18 og vil forventeligt skulle starte i B gruppen. I B gruppen blev det til en 5. plads i 2023 og en samlet 17. plads som hun vil forsøge at forbedre i år.
Ud over Annesofie stiller vores VM deltager og EM-finalist Lisa Brix Pedersen til start i diskoskast, hvor hun er seedet nr. 10, og sidst men ikke mindst stiller vores VM og EM finalist Katrine Koch Jacobsen til start i hammerkast, hvor hun er seedet nr. 5,” lyder det fra Carsten Bomme.
”Lisa Brix Pedersen vandt overraskende sølv i 2022 og blev placeret som nr. 5 i 2023. Det er et hårdt felt med meget højt niveau hun er oppe imod, men rammer hun nogle gode kast, kan alt ske.
Katrine Koch Jacobsen ligger med fremme i feltet i kvindernes hammerkast. Ud over et felt med et meget højt niveau, er det også et meget tæt felt, hvor hele 15 deltagere har en PR, der er bedre end 72m, der er omtrent samme kastelængde, der skulle til at vinde seneste EM i München i 2022.
Som for Lisa kan alt ske, hvis Katrine rammer nogle gode kast,” fortæller Carsten Bomme.
Med denne talentfulde gruppe af kastere, der vil repræsentere Danmark, ser vi frem til spændende og imponerende præstationer ved European Throwing Cup i Portugal.
Danske atleter:
Lisa B. Pedersen (Sparta Atletik og Løb) - Diskoskast
Annesofie H. Nielsen (Hvidovre AM) – Diskoskast
Katrine K. Jacobsen (Sparta Atletik og Løb) – Hammerkast
Jacob B. Nielsen (Korsør AM) – Spydkast
Liv P. Winther (Sparta Atletik og Løb) – Hammerkast (U23)
Mads K. Nielsen (Esbjerg AM) – Kuglestød (U23)
Nicco V. Hattesen (Esbjerg AM) – Hammerkast (U23)
Sebastian R. Suurballe (Sparta Atletik og Løb) – Spydkast (U23)
Du kan følge de danske kastere hjemmefra på YouTube, hvor European Throwing cup bliver livestreamet.
Seneste nyheder
-
Europæisk topniveau ved Copenhagen Open i Hvidovre
Atletik i ugen: Et enkelt DM og derudover en række stærke danske sprintere, der jagter hurtige tider og EM-ranking-point. Det er hovedingredienserne i endnu en spændende dansk atletikweekend.
Læs mere -
Trænerstafetten: "Vi skal ikke fokusere på den enkelte, men på miljøet"
Asle Rønning Tjelta samler her trænerstafetten op. Den norskfødte disciplinansvarlige for mellem- og langdistanceløb i Dansk Atletik reflekterer med sine erfaringer fra det norske løbemiljø og den udvikling det har gennemgået de sidste 20 år over, hvordan man løfter dansk løb. Og så inviterer han til et inspirationsmøde i løbet af sommeren.
Læs mere -
Millenaar og Simonsen generobrer tronerne til DM i halvmaraton 2026
AGF tager en dobbeltsejr ved DM i halvmaraton i en tralv weekend, hvor de danske trailløbere deltog ved EM og de danske kastere led et knebent nederlag til Norgen. Reportage, resultater og reaktioner.
Læs mere -
Resultatrullen juni: Monneret vinder i Finland
Dette er Dansk Atletiks resultatrulle. En blog, som løbende opdateres med de relevante danske atletikresultater, som ikke bliver behandlet selvstændigt.
Læs mere