
VM-inde 1. dag (I): Simon Hansen sikkert videre til semi’en med stærke 6,61
Aarhus 1900-sprinteren sørgede for den bedst tænkelige danske start, da han fredag eftermiddag tog en sikker 2. plads i sit 60 meter-heat.
Simon Hansen er videre til VM-semifinalen efter en usvigelig sikker 2. plads i det indledende 60 meter-heat ved VM-inde i Glasgow. Det danske sprint-es formåede at finde sin vanligt gode start frem, da det virkelig gjaldt, og målstregen blev brudt i 6,61 – hans næstbedste tid nogensinde. En tid, som kun heatvinder Emmanuel Eseme gjorde bedre med camerounsk rekord 6,54. I sidste ende skulle der 6,66 til for avancement via tid, hvilket betød, at nr. 4 i Simons heat, brasilianeren Bardi, lidt uventet måtte se sig slået ud.
I det samlede klassement var verdensrekordholder Christian Coleman (USA) hurtigst med 6,49, mens Simons tid var den 12. bedste blandt de i alt 49 startende. Netop Coleman får danskeren ”fornøjelsen” af at møde i det første af tre semifinaleheat, som fyres af kl. 20.45 (direkte på DR2). Her er der også indlagt et interessant nordisk opgør med svenske Henrik Larsson, der imponerede med 6,59 i sit heat.
Inden semifinalen løber Sofia Thøgersen 1500 meter kl. 20.05 (heat 1), mens Kristian Uldbjerg Hansen hos mændene ligeledes er havnet i det første heat (kl. 21.10).
VM-inde – Glasgow 1. marts 2024 / 1. dag
60 meter indl. M
Heat 5/7
1. Emmanuel Eseme CMR 6,54 NR Q
2. Simon Hansen DEN 6,61 Q
3. Anej C. Prapotnik SLO 6,68 Q
4. Felipe Bardi BRA 6,68
Alle resultater
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere