
VM Inde: Stærke danske præstationer på verdensscenen
VM Indendørs 2024 blev afholdt i weekend i Glasgow med deltagelse af 5 danske atleter.
Det blev til to semifinaler for Simon Hansen på 60 m og Mette Graversgaard på 60 m hæk. Det var lgie ved og næsten at Kristian Uldbjerg Hansen kvalificerede sig til finalen på 1500 meter, men var blot 0,15s fra en plads videre.
Simon Hansen sikrede sig en solid 2. plads i det indledende heat og avancerede til semifinalen. Aarhus 1900-sprinteren levede op til forventningerne og præsterede flot i semifinalen, hvilket resulterede i en delt 14. plads til VM Inde.
Kristian Uldbjerg Hansen debuterede stærkt på mændenes 1500 meter, og var utrolig tæt på en plads i finalen, men missede den med en margin på 0,15 sekunder. Kristian opnåede en samlet placering som den syvende hurtigste på 1500 meteren.
Sofia Thøgersen kom godt fra start og gjorde en god figur på kvindernes 1500 meter. Sofia formåede efter bedste evne at følge trop i løbet, men måtte krydse målstregen som nr. 6 i sit indledende heat, og var kun tre sekunder fra at tangere sin U20-rekord.
Hækkeløberen, Mette Graversgaard, sneg sig videre til semifinalen med en marginal forspring på 2/1000 af et sekund foran konkurrenten og fik dermed en fantastisk start på VM Indendørs. I semifinalen Mette tangerede sin sæsonbedste tid i semifinalen og fik en samlet 17. plads.
Astrid Glenner-Frandsen greb chancen på 60 m, men formåede ikke at placere sig i det stærke indledede heat og krydsede målstregen som nr. 7 med en tid 7,54 sekunder.
VM Indendørs var præget af imponerende præstationer fra de danske atleter, der formåede at markere sig på verdensscenen med flotte resultater og fik i den grad vist deres talent i de hvide og røde farver.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere