
Tilmelding åben til atletikcamp!
Dansk Atletiks Unglederakademi inviterer til atletikcamp i efterårsferien. Campen er for årgangene 2007-2009 (15-17 år) og afholdes i Viborg, den 14.-17. oktober.
I uge 42 inviterer DAFs Unglederakademi alle 15-17-årige i Dansk Atletik til en hyggelig camp med en masse træning, aktiviteter og hygge.
Campen finder sted i Viborg på deres idrætshøjskole, som har fantastiske faciliteter som atletikstadion, springsal, svømmehal og meget andet.
Vi mødes i uge 42 fra mandag til torsdag og det bliver fire dage med fuld fart på. Udover at der selvfølgelig er fokus på en masse atletiktræning, kan deltagerne også glæde sig til morgenyoga, filmaften, aktiviteter i svømmehal og springsal, quizzer, spil og meget mere.
Campen arrangeres og afholdes af unge trænere og ledere fra Dansk Atletiks Unglederakademi, og de glæder sig til at lave en fed camp med fokus på socialt samvær og fællesskab på tværs af atletik-Danmark.
Lederne og arrangørerne fra DAFs Unglederakademi er:
Peter Rasmussen fra Odense Atletik
Stella Schultz Jørgensen fra Aarhus 1900
Mikkel Hansen fra Trongårdens IF
Esben Ørum Madsen fra Korsør AM
I arrangørgruppen er også (men deltager ikke i selve ugen): Andreas Christoffersen (Sparta) og Zacharias Gustafsen (Helsingør IF).
Vi glæder os til en efterårscamp med masser af atletik og aktivitet, hygge, udfordringer og sjove konkurrencer - og i høj grad også fællesskaber på tværs af klubber.
Tilmeldingen er åben via dette link og frem til den 9. september.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere