Arbejdstidsregistrering
Alle på foreningernes lønningsliste skal nu registrere arbejdstid. Det betyder, at foreninger skal dokumentere arbejdstiden for sine lønnede ansatte. Hvis trænere, administrativt personale eller andre får løn eller vederlag, skal de registrere tid. Frivillige og andre ulønnede skal ikke. Samtidig skal man huske, at der er regler for, hvor meget og hvornår man må arbejde.
Når de nye regler træder i kraft den 1. juli 2024 har foreninger og arbejdspladser pligt til at sørge for et system, som gør det muligt at måle den enkeltes daglige arbejdstid. Lønmodtageren skal have adgang til oplysningerne, og oplysningerne skal opbevares i fem år.
Kravene til hvordan systemet skal udformes er ikke specifikke. Om det er fysiske timesedler, et excel-ark eller en digital løsning, er op til foreningerne, så længe kravene overholdes. Husk at både arbejdstid, ferie, sygdom og fridage skal registreres.
Gode råd til atletik- og løbeklubber:
- Har I timelønnede trænere, der i forvejen registrerer deres arbejdstid for at få udbetalt løn, kan I benytte det system til tidsregistreringen. Husk, at det skal gemmes i fem år.
- Det er tilstrækkeligt at registrere det samlede antal arbejdstimer på en dag. Der er altså ikke krav om registrering af komme- og gåtider eller klokkeslæt.
- En frivillig leder eller træner, der får skattefri omkostningsgodtgørelse eller slet ingenting får, er ikke lønmodtager, og omfattes derfor ikke af kravet om tidsregistrering.
Guide fra DIF og DGI
DIF og DGI har lavet en vejledning til foreningerne, ‘Guide til arbejdstidsregistrering’. Guiden giver svar på en række spørgsmål som: Hvem skal tidsregistrere? Hvorfor overhovedet registrere? Hvordan gør I det? Hvad med GDPR? – og meget mere. Find guiden her.
Kravet om registrering af arbejdstid kommer af en dom fra EU-Domstolen. Domstolen slår – med henvisning til EU's arbejdstidsdirektiv – fast, at en medarbejder altid skal have mulighed for at dokumentere, at de gældende regler om arbejds- og hviletid er overholdt.
Og når emnet nu er på arbejdstid, er der en række andre lovregler som er gode at huske når foreninger planlægger. Det er lovregler om hhv. pauser, 48 timers og 11 timers reglerne samt reglen om fridøgn.
- Pauser: Mere end seks timers arbejde på en dag giver ret til pause.
- 48 timer på en uge: Over fire måneder må den ugentlige tid på arbejde ikke være over 48 timer i gennemsnit
- 11 timer på en dag: Mere end 11 timers arbejde på en dag skal følges af 11 timers sammenhængende hvile inden for hver periode på 24 timer
- Fridøgn: Ansatte skal have et fridøgn inden for hver periode på syv døgn.
I tilfælde af tvivl eller spørgsmål, er alle velkommen til at kontakte Dansk Atletik. Så vil vi, i samarbejde med DIF, forsøge at finde svarene.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere