
EM (4. dag): Katrine Koch slutter på fornem 5. plads
Hammerkasteren leverede i mandagens EM-finale en af karrierens mest stabile serier. En fuldtræffer som i kvalifikationen kunne hun dog ikke gentage i en finale, som holdt højere niveau end ventet.
70.57 og en 5. plads. Det var facit, efter at Katrine Koch Jacobsens sidste kast i mandagens hammerkastfinale ved EM i Rom var målt op. En enestående præstation, også selvom den 24-årige Sparta-atlet havde styrket forhåbningerne – ikke forventningerne – om en medalje efter gårsdagens fuldtræffer i kvalifikationen.
"Jeg er ikke skuffet, men jeg havde turdet håbe på lidt mere. Jeg vil bestemt også sige, at jeg er stolt over at kunne sige, jeg er nummer fem i Europa. Det er ikke hverdagskost at være i en EM-finale," sagde hun efterfølgende til DR Sporten.
Som i kvalifikationen lagde hun ud med et X, da hammeren endte i nettet. Allerede runden efter sikrede hun sig tre ekstra kast, da hun fik slynget hammeren ud på 70.57. Et kast, der skulle vise sig at blive det længste i den stabile serie. I alt havde hun fire noteringer over 70 meter, hvilket kun er sket én gang før.
Med 5. pladsen fortsætter hun sin fremgang efter en 10. og en 9. plads i de to foregående finaler. Det er sammen med spydkaster Christina Scherwins 5. plads i 2006 den bedste placering af en kvindelig dansk kaster ved et EM. Og i de ”tunge kast” den absolut bedste nogensinde.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere