
EM (6. dag): Stafetholdet runder EM af med en 6. plads
Nok var sluttiden på 39,21 ikke helt så hurtig som håbet, men vigtigst: Stafetherrerne fik sent onsdag aften bragt depechen i mål og som nr. 6 i Europa.
Optakten til EM-finalen på 4x100 meter var alt andet end god. Rasmus Thornbjerg Klausen, som i landsholdets tre seneste løb har løbet første tur, måtte trække sig med en skade. Simon Hansen tog i stedet – som det var tilfældet ved OL – dén tur, mens Frederik Schou-Nielsen igen var at finde på den sidste langside.
Simon Hansen sørgede ikke uventet for en god placering efter de første 100 meter, men holdets sluttid 39,21 – 0,11 fra tiden i indledende – indikerede, at skiftene ikke sad helt i skabet. Polen kom ikke i mål, mens Frederik Schou-Nielsen på sidste tur formåede at holdet grækerne – som var kommet med efter afbud fra Frankrig – bag sig.
”Vi tog nogle pladser i forhold til vores seedning. Vi bliver nummer 6 i Europa. Det kan vi ikke være utilfredse med. Jeg synes, det er mere end godkendt,” sagde Simon Hansen efter løbet til DR Sporten.
Birmingham 2026
Med to vellykkede løb fik Emil Mader Kjær såvel som Jacob Hvorup en fin mesterskabsdebut. OL-drømmen gik ikke i opfyldelse denne gang, men som Jacob Hvorup sagde til DR: ”Vi går efter at være med i 2028”.
Indtil da er der bl.a. et EM om to år i Birmingham, hvor Danmark måske igen er med i finalen. Efter suveræne Italien, der vandt i 37,82, var Hollands og Tysklands tider på sølv- og bronzepladsen med hhv. 38,46 og 38,52 noget, som et dansk hold på den rette dag også kan løbe.
- Med det seneste resultat har holdet denne sæson præsteret fire af de syv hurtigste tider nogensinde.
- Med tre top-8 placeringer slutter Danmark som 29. bedste nation.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere