EM (optakt 5. dag): De danske stafetherrer jagter historisk finale fra bane 2
Tirsdag middag skal begge danske stafethold i aktion. De største forhåbninger knytter sig til herreholdet, som med en finaleplads kan skrive historie.
Banefordelingen til tirsdagens imødesete 4x100 meter stafet faldt ikke helt ud til de danske herrers fordel. De er nemlig havnet på den inderste bane 2 i det første heat (kl. 12.00), og det ville være den dårligst tænkelige, mente elitechef Mikkel Larsen, inden startlisterne stærkt forsinket blev offentliggjort mandag aften. Så slemt som ved World Relays, hvor kvartetten løb på bane 1, er det dog ikke.
I forhold til sæsonbedste er Danmark seedet som nr. 5 i heatet, hvor de tre første får det store Q. Løber de stærkt nok, kan en 5. plads i heatet altså være nok til finale. En finale, som i så fald bliver den første siden OL i 1920. Ved EM 2022 gik det sidste lille q på 38,98 sekunder og i 2018 på 39,09 – altså noget langsommere end de 38,79, som holdet løb på i Sydafrika i marts.
OL-håbet lever
OL-kvalifikation er stadig en spinkel mulighed. Efter World Relays er der to pladser tilbage via tid, og de pladser sidder Brasilien og Trinidad & Tobago p.t. på med 38,19 og 38,30. Det er tider, som bl.a. også Schweiz, som Danmark er i heat med, jagter.
I EM-sammenhæng er det blot tredje gang (1946 & 2022), at Danmark stiller med hold på mændenes 4x100 meter.

Det kvindelige stafethold er havnet på bane 7 i det andet heat, og med en seedning som nr. 7 i heatet ser det på forhånd svært ud i forhold til avancement.
De to endelige startformationer besluttes først på dagen.
Kvinder - indl. heat 2/2 - kl. 12.39

Efter stafetløbene skal Arthur W. Petersen, sidste danske atlet, i aktion, når de mandlige spydkastere kæmper om finalepladser. Her er Arthur havnet i gruppe B kl. 14.25. I det samlede startfelt er han seedet som nr. 20 ud af 30. I fjor gik 12. pladsen på 77.20, mens der ved de to seneste EM skulle noget mere til for at nå finalen: 79.74 (2018) og 80.70 (2016).
Seneste nyheder
-
Europæisk topniveau ved Copenhagen Open i Hvidovre
Atletik i ugen: Et enkelt DM og derudover en række stærke danske sprintere, der jagter hurtige tider og EM-ranking-point. Det er hovedingredienserne i endnu en spændende dansk atletikweekend.
Læs mere -
Trænerstafetten: "Vi skal ikke fokusere på den enkelte, men på miljøet"
Asle Rønning Tjelta samler her trænerstafetten op. Den norskfødte disciplinansvarlige for mellem- og langdistanceløb i Dansk Atletik reflekterer med sine erfaringer fra det norske løbemiljø og den udvikling det har gennemgået de sidste 20 år over, hvordan man løfter dansk løb. Og så inviterer han til et inspirationsmøde i løbet af sommeren.
Læs mere -
Millenaar og Simonsen generobrer tronerne til DM i halvmaraton 2026
AGF tager en dobbeltsejr ved DM i halvmaraton i en tralv weekend, hvor de danske trailløbere deltog ved EM og de danske kastere led et knebent nederlag til Norgen. Reportage, resultater og reaktioner.
Læs mere -
Resultatrullen juni: Monneret vinder i Finland
Dette er Dansk Atletiks resultatrulle. En blog, som løbende opdateres med de relevante danske atletikresultater, som ikke bliver behandlet selvstændigt.
Læs mere