
Ultraløbere sætter vilde rekorder
Emil Krog Ingerslev fra AGF Atletik satte i weekenden dansk rekord i 24 timers løb. 134 omgange blev det til på den smukke rute på Paradisjorden i Sæby. Det svarer til 267151m og en gennemsnitstid på 5,23 pr. km.
Den tidligere danske rekord, sat af Kim Hansen fra Viborg AM i 2015, blev forbedret med næsten 10 km (9398m). At det var Emils debut til 24 timersløb gør præstationen endnu mere imponerende.
De to DM podier:
Kvinder
Guld Katja Lykke: 206,748 km
Sølv Katja Bjerre: 202,809 km
Bronze Tina Skannerup: 185,460 km
Mænd
Guld Emil Krog Ingerslev: 267,151 km
Sølv Bruno Batsberg: 236,591 km
Bronze Lasse Skare Therkildsen: 208,691 km
Herudover blev der løbet om DM i 8 mastersklasser (m/k). Alle resultater ses her.
Der var i år lige over 600 atleter tilmeldt stævnet, hvilket i sig selv er en flot rekord. Der blev konkurreret på flere distancer i den danske sommersol, der var lige varm nok for deltagerne.
Stort tillykke til alle atleter og tak til 24 Timer Ved Havet, der igen arrangerede et flot mesterskab i de smukkeste rammer.
VM 48 timer
Ved VM i 48 timersløb i Ungarn blev Stine Rex i weekenden verdensmester med ny verdensrekord på 435,564 km!
Søren Møller blev nr. 4 i ny nordisk rekord på 414,2 km og med mange flotte præstationer sikrede de danske ultraløbere sig yderligere medaljer i holdkonkurrencerne:
Kvinder: Sølv ved Stine Rex og Julie Møller
Mix: Sølv ved Søren Møller, Peter Lund Torjussen, Stine Rex og Julie Møller
Mænd: Bronze ved Søren Møller og Peter Lund Torjussen.
Samlet havde Danmark 12 løbere med til VM, hvor 6 løbere sluttede blandt de 50 bedste i et VM-felt bestående af 118 løbere fra 19 nationer.
Selvom 48timersløb ikke er officiel disciplin hos Dansk Atletik, så er præstationen helt enestående. Vi ønsker hele holdet og deres trænere kæmpe stort tillykke.
Se alle resultater fra VM her.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere