CAG: Danske atleter skal melde ind nu
Med termin d. 3. september bliver Copenhagen Athletics Games i år et efter-olympisk stævne. De internationale startfelter er så småt ved at tage form, og i den forbindelse skal danske atleter med et passende sportsligt niveau melde sig til nu.
Juni måned har i mange år budt på international topatletik på Østerbro Stadion, men grundet særlige omstændigheder har årets hjemlige topstævne Copenhagen Athletics Games i år holdt flyttedag til slutningen af sæsonen. Årets termin hedder således tirsdag d. 3. september, og her forventes flere olympiske deltagere at dukke op for at matche de danske topnavne.
”Idéen med at flytte termin var ganske enkelt, at et nyrenoveret stadion først skulle blive klar. Det kom dog desværre ikke til at ske. Det var inde i overvejelserne at aflyse, men vi holder fast, forsøger at lappe lidt hist og her. Forhåbentlig kan vi til næste år byde velkommen på et nyt stadion,” lyder det fra atletikchef i Sparta, Charlotte Beiter.
30.000 euro i præmiesum
Trods udfordringerne er stævnets status som ”Bronze Label” uændret. Stævnets budget ligger på 750.000 kr. – hvoraf de 30.000 euro går til præmiepenge. Den internationale interesse for at deltage er fortsat stor, fortæller Charlotte Beiter.
”Vi har tidligere ligget for tæt på andre store stævner i Norden. Det undgår vi med den nye termin, og positivt er det også, at kvalifikationsperioden for næste års VM i Tokyo åbner en uge før stævnet. Vi har ligeledes fået mange henvendelser fra ikke-europæiske atleter, som bliver i Europa efter OL for at få det sidste af sæsonen med.”
De fire discipliner, som dansk atletik er repræsenteret ved under OL, er alle på programmet ved CAG. Det ligger dog fast, at Ida Karstoft ikke stiller til start, da hun umiddelbart efter OL skal under kniven.
NB: Hjemlige eliteatleter, der ønsker start, kan skrive til elite@sparta.dk - hent folder.
Copenhagen Athletics Games - 3. september 2024
Hjemmeside
Seneste nyheder
-
Simonsen jagter DM-sejr, EM i trail og stærke starter i Finland
Atletik i ugen: Sæsonen er i den grad i gang, og det mærkes i denne uge, hvor den store begivenhed er DM i halvmaraton med stærke Jacob Simonsen til start.
Læs mere
Allerede onsdag er fire nyslåede danske rekordholdere til start i Finland, hvor endnu en dansk rekord ingenlunde kan udelukkes. -
Status: DM arrangører og værter
Dansk Atletik er ved at planlægge DM-værtskaber for 2027 og 2028, men mangler fortsat én DM-vært for 2026. Få oversigten her.
Læs mere -
Resultatrullen juni: Juliane Hvid klar til EM
Dette er Dansk Atletiks resultatrulle. En blog, som løbende opdateres med de relevante danske atletikresultater, som ikke bliver behandlet selvstændigt.
Læs mere -
Danske mangekæmpere klar til NM
12-13. juni afvikles de nordiske mesterskaber i mangekamp i Oslo i Norge. Dansk Atletik har i dag udtaget de 11 atleter, der skal repræsenterer Danmark. Se holdet her.
Læs mere