
EM-U18 (2. dag): William & Samuel avancerer til semi
De danske talenter fortsætter med at levere, når det gælder. Fredag lykkedes det således for både Samuel Kærhøg og William Thøgersen at løbe sig videre til lørdagens semifinaler – sidstnævnte med en imponerende ny PR.
Efter at tre sprintere torsdag avancerede til næste runde, gjorde to andre i truppen dem fredag kunsten efter. Først var det Samuel Kærhøg, der i det andet indledende heat på 200 meter løb en 2. plads hjem i 21,95 (+0.5) – bare 0,09 fra PR - og tog det store Q. Dermed er den 16-årige KIF’er videre til lørdagens semifinale.
Thøgersen i semifinalen efter superløb
Senere på dagen var det William Thøgersen, som efter et fremragende og taktisk klogt løb blev belønnet med en semifinaleplads på 800 meter. Den 16-årige Sparta-løber – lillebror til Sofia – var havnet i det, der skulle vise sig at blive det hurtigste heat. Her holdt han sig bagest på første omgang, holdt sig klogeligt i inderbanen og kunne så med en flot finish rykke op på en 4. plads. Med tiden 1:52,67 skærer han over halvandet sekund af sin PR.
Ved middagstid gjaldt det semifinalerne på 400 meter. Her måtte Toke Rosendal på forhånd desværre trække sig, hvorefter Christoffer Banke Jørgensen var eneste danske deltager. Herlufsholm-løberen havde trukket den utaknemmelig inderbane, men gjorde det alligevel fint med 49,03 – 0,15 hurtigere end i indledende. Det rakte til en samlet 15. plads – fire pladser over seedning.
De to danske deltagere i pigernes indledende 200 meter havde begge let modvind at kæmpe med og var et lille stykke fra deres bedste tider. Laura Juul Lassen fik 25,20, mens Ronja Christophersen blev noteret for 25,29, hvilket ikke var nok til avancement.
EM-U18 – Banská Bystrica (SLK) 18.-21. juli 2024
2. dag
Drenge
200 meter indl.
Heat 2/7 (+0.5)
2. Samuel Kærhøg DEN 21,95 Q
400 meter semifinale
Heat 1/3
6. Christoffer Banke Jørgensen DEN 49,03
(samlet nr. 15 af 36)
Heat 3/3
DNS Toke Rosendal DEN
800 meter indl.
Heat 3/6
4. William Thøgersen DEN PR 1:52,67 q
Piger
200 meter indl.
Heat 2/6 (-0.6)
6. Ronja Christophersen DEN 25,29
(samlet 34 ud af 42)
Heat 3/6 (-1.1)
5. Laura Juul Lassen DEN 25,20
(samlet 31 ud af 42)
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere