
EM-U18 (3. dag): Viola Hansgaard kaster sig i finalen
Viola Lei Hansgaard stod for lørdagens danske højdepunkt, da hun sendte spyddet ud på 48.36 og dermed sikrede sig en plads i finalen som den syvende bedste.
En EM-debut bestået til topkarakter. Det var, hvad Viola Lei Hansgaard lørdag leverede, da hun med et kast på 48.36 sluttede som nr. 7 i pigernes spydkastkvalifikation. Den 16-årige Trongården-atlet sikrede sig reelt finalepladsen i første runde, da hun blev noteret for 47.76, men med de 48.36 i næste omgang var der ingen tvivl. Viola sluttede som nr. 2 i gruppe A, og kunne efterfølgende se blot fem kastere i B-gruppen være bedre.
I den officielle resultatliste står der NR-U18, hvilket dog ikke er korrekt, da Viola i maj på hjemmebanen i Lyngby satte den gældende rekord med 48.75.
3. dagen bød på to semifinaler med dansk deltagelse. I drengenes 800 meter leverede William Thøgersen igen et flot løb, da han kæmpede sig ind på 6. pladsen i 1:53,68 (samlet nr. 14) – hans næstbedste tid nogensinde, kun overgået af de 1:52,67 fra indledende. Altså endnu en fornem EM-debut. Den unge Sparta-løber var interessant nok eneste årgang 2008 af de 24 semifinalister.
William Thøgersen - semifinalens yngste deltager. (DECA Text&Bild)
Semifinalen på 200 meter blev som ventet også endestation for Samuel Kærhøg, der her igen løb op til sit bedste med 22,01 – en anelse langsommere end de 21,95 i indledende. Det rakte til en samlet 21. plads, og dermed overgik KIF’eren sin seedning med flere pladser.
Nicklas Gravgaard nr. 9 efter 1. dagen
Truppens to tikæmpere, August Skytte Christensen og Nicklas Gravgaard, kom også fint fra start ved EM og ligger efter 1. dagen placeret som nr. 19 og 9 – hhv. 80 og 23 point fra deres respektive PR-serier.
Begge lå efter tre øvelser lidt efter deres PR-serie, men fik hentet ekstra point i højdespring, hvor begge satte personlig rekord med 1.90. Højden blev for begges vedkommende klaret i tredje forsøg – og til stor jubel i den danske lejr.
Nicklas Gravgaard efter PR-springet i højde. (DECA Text&Bild)
Efter at have fulgtes nogenlunde ad blev afstanden mellem de to lidt større, da Nicklas Gravgaard klarede 400 meteren i 52,01 – mod Skyttes 54,48. Dermed er Gravgaard 150 point foran Skytte inden 2. dagen. Sidstnævnte er dog på papiret stærkest på 2. dagen.
August Skytte - 1.90 meter i højdespring. (DECA Text&Bild)
EM-U18 – Banská Bystrica (SLK) 18.-21. juli 2024
3. dag
200 meter semifinale
Heat 1/3 (+1,1)
7. Samuel Kærhøg DEN 22,01
(samlet 21. bedste tid)
800 meter semfinale
Heat 1/3
6. William Thøgersen DEN 1:53,68
(samlet 14. bedste tid)
10-kamp
Stilling efter 5 discipliner
9. Nicklas Gravgaard DEN 3646
(11,31 – 6.55 – 13.64 - 1.90 PR –52,01)
19. August Skytte Christensen DEN 3496
(11,27 – 6.38 – 13.45 - 1.90 PR – 54.58)
Piger
Spydkast kval.
Samlet stilling
1. Vita Barvic 55.13 Q
7. Viola Lei Hansgaard DEN 48.36Q
(47.76 – 48.36 – 46.36)
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere