
Hvidovre AM søger træner og instruktør
Hvidovre Atletik og Motion søger træner og instruktør til TrackFit og "Kom op af sofaen". Se jobopslagene her og kontakt klubben direkte for yderligere information.
Hvidovre Atletik & Motion søger ekstra træner til at indgå i vores TrackFit-trænerteam.
Vores TrackFit træning er for voksne, og det er en sjov og effektiv udendørs funktionel træning, med udgangspunkt i atletikkens grundtræning, tilpasset så alle kan være med uanset færdigheder og fysisk form.
Træningen er meget varieret og kan blandt andet bestå af hækkekoordination, cirkeltræning, kast med medicinbolde/kugler, styrketræning med og uden vægte, sjipning, trappe- og bakkeløb, stafetter og løbelege. Træningen er en kombination af individuelle-, par- og holdøvelser.
Holdet består pt. af 16 engagerede seje deltagere.
Om dig:
Du har gerne en relevant uddannelse, eller trænererfaring fra atletikken/anden idræt. Du synes træning og sved på panden er fedt, du er socialt anlagt og udadvendt, med godt humør.
Du skal kunne træne TrackFit holdet onsdage kl. 17-18 på Hvidovre Stadion, og det er en stor fordel hvis du også ville have mulighed for at hjælpe indimellem mandage kl. 17.30-18.30.
Opstart midt august eller snarest muligt derefter. Løn efter kvalifikationer.
Interesseret? Send os 8-10 linjer om dig selv!
Ansøgning og spørgsmål sendes til Ida Regitze Krag (kontaktinformation nedenfor). Læs mere om vores TrackFit hold her.
Hvidovre Atletik & Motion, søger en instruktør til vores fantastiske ”Kom op af sofaen”-hold, i daglig tale: Eliteholdene!
Holdene er et tilbud til voksne/seniorer der trænger til at komme i gang med lidt motion, og synes det er svært at træne alene. Deltagerne er en god blanding af borgere der har været på kommunens genoptræningshold og gerne vil fortsætte den gode kurs, nogle der har ligget lidt for længe på sofaen, eller nogle der bare gerne vil i gang med at træne sammen med andre.
Træningen af de to hold foregår hver torsdag 16.45-18.45 i Hvidovre Sundhedscenters flotte lokaler
Om dig:
Du skal have et talent for at få ikke-træningsvante mennesker i gang, og lyst til at sætte dig ind i deres forskellige livssituationer.
Humor er et must, og derudover skal du være en empatisk, udadvendt og proaktiv menneskekender med trænererfaring.
Det er en fordel at du har kendskab til, og erfaring med træning af mennesker med de mest gængse livstilssygdomme (overvægt, diabetes, KOL og gigt).
Træningen skal være af en god blanding af styrke, balance, bevægelighed, puls mm. hvor der bliver taget hensyn til alle.
Du skal kunne tilrettelægge træningen så alle kan være med. Derudover er det sociale vigtigt. Indimellem samles vi efter træning til snak og hygge.
Opstart 5. september 2024. Løn efter aftale.
Lyder ovenstående som noget for dig? Send os din motiverede ansøgning.
Kontakt:
Ida Regitze Krag
Klubkoordinator Hvidovre Atletik & Motion
Mobil (+45) 60 666 120
E-mail ida@hvidovre-atletik.dk
Seneste nyheder
-
Stort drama på DM-indes første dag
Drama i mændenes 60meter, ny ungdomsrekord i kvindernes og spændende dyster i de tekniske discipliner. Første dag til DM-inde var intens og stemningsmættet.
Læs mere -
Atletik i ugen: Tætte dyster og klare sejre i vente til DM-inde
Alle de største navne har meldt deres ankomst, når indendørssæsonens hjemlige højdepunkt – DM-inde - skydes i gang nu på fredag i Thorvald Ellegaard Arenaens festklædte rammer. Anført af flere EM-profiler står den danske elite for underholdningen, hvor der kan forventes tætte dyster såvel som favoritopvisning.
Læs mere -
"Det handler om overlevelse, ikke selvrealisering"
Jonas Nøhr Bertelsen fra FIF skiftede i januar Frederikbergs stadions røde gummi ud med den røde jord i Iten, Kenya for i tre uger at træne og leve som verdens bedste løbere. Det blev en tur, der både bød på hård træning, kenyansk løbekultur og en invitation til David Rudishas bryllup.
Læs mere -
Tag med til talentcamp i Aarhus til april
Dansk Atletik inviterer talentfulde og motiverede atleter fra årgang 2008-2009 til en inspirerende weekend med træning på højt niveau, fællesskab og inspiration! Det hele finder sted i Aarhus, den 25.-27. april.
Læs mere