
Legene kan begynde!
Dansk atletiks fire OL-deltagere var alle med ombord på båden, der fredag aften sejlede nedad Seinen som del af den spektakulære, men regnvåde åbningsceremoni.
Dannebrog fyldte godt op på båden, da den danske OL-delegation fredag aften sejlede ned ad Seinen med trupperne fra Cuba og Djibouti med ombord. Mens åbningsceremonien for nogle udøvere lå for tæt på konkurrencedagen var der ingen problemer med de danske atletikfolk, idet atletikken først begynder på næste fredag (kapgang fra torsdag). Derfor var dansk atletiks fire profiler naturligvis alle med ombord på båden, der i alt kunne mønstre 57 (ud af 132) sportsudøvere.
Også 25 ledere og trænere sejlede med, blandt dem Mikkel Larsen, der er med til sit fjerde OL i træk. De foregående gange har det dog været som træner, nu er det i egenskab af elitechef. Og elitechefen melder, at alle er fit for fight.
”Der er stadig god tid, til atletikken begynder, men træningsplanerne følges, og der er ingen uforudsete forhindringer. Vi har dog endnu ikke haft mulighed for at se faciliteterne på Stade de France an, da der p.t. afvikles rugby-kampe der. Men vi tager det stille og roligt,” lyder det fra Mikkel Larsen.
OL-debutanten Lisa Brix åbner fredag aften (2/8) den danske indsats, når der er kvalifikation i kvindernes diskoskast, mens de tre andre skal i aktion de følgende to dage.
Fredag 2/8:
Lisa Brix diskoskast kvalifikation (gr. A) 18.55 (vises på DR1) & evt. finale mandag 20.30
Lørdag 3/8:
Simon Hansen 100 meter – indledende 11.45 (vises på TV2 Sport X) & evt. semifinale søndag 20.00
Søndag 4/8:
Katrine Koch Jacobsen hammerkast kvalifikation 10.20 / 11.45 (vises på TV2 Sport X) & evt. finale tirsdag 19.55
Ida Karstoft 200 meter indledende 10.55 (TV information opdateres) opsamlingsheat mandag 12.50 & evt. semifinale 20.45
HBO Max streamer alle konkurrencer fra OL.
Se hele tidsskemaet
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere