
Stævneaktiviteter efter sommerferien
Første halvdel af sommersæsonen er ved at være bag os, men der venter heldigvis mange aktiviteter på den anden side af sommerferien. Vi ønsker alle en god sommer, med masser af træning frem mod sensommerens aktiviteter. Få overblikket her.
Opdateret den 1. august 2024.
10.-11. august
Nordiske Mesterskaber for U20 i Tårnby
Se mere om mesterskabet her, og husk at vi søger frivillige til afvikling af stævnet.
Udover at være at sportsligt højdepunkt for de bedste danske U20 atleter, fungerer stævnet også som mulighed for findpudsning af formen op til VM U20, som afholdes den 27.-31. august i Peru.
Danmark stiller traditionen tro fælles hold med Island, hvor der samlet stilles med 2 udøvere per disciplin.
24.-25. august
DM Mangekamp på Østerbro Stadion
DM for alle aldersgrupper.
Udover mesterskabet i mangekamp, vil der evt. blive arrangeret yderligere individuelle konkurrencer i samme forbindelse.
31. august
DM Hold Senior i Odense
Det traditionsrige holdmesterskab i slutningen af sæsonen vender tilbage 31. august. I samme forbindelse afvikles DM i 4x100m og 4x400m. Se mere her.
31. august -1. september
DM Masters i Esbjerg
Efter VM i Gøteborg samles de danske mastersatleter til DM Masters, som i år afvikles i Esbjerg.
3. september
CAG i København
Sparta er igen i 2024 vært for Copenhagen Athletics Games på Østerbro Stadion. Stævnet er eneste udendørsstævne i Danmark på World Touren (WA Bronze Label).
7.-8. september
DM Ungdom i Randers
Randers Freja Atletik er årets værter for dette års højdepunkt for ungdomsatletikken i Danmark, når der bydes indenfor til DMU. Se mere hos klubben her.
17. september
DM Lang Trail i Silkeborg
DM Lang Trail er en del af Outdoor Ultra Trail når de 81 km tilbagelægges på både hede og i skov. Læs mere her.
14. september
DM Hold Ungdom (16-19 år) i Aalborg
DMU hold er tilbage i et nyt og spændende DNA-format. Mere information om format, regler og rammer følger i august, men sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen.
15. september
DM Halvmaraton
Afvikles for alle aldersgrupper i forbindelse med Copenhagen Half. Løbet er for længst udsolgt, men det er muligt for Dansk Atletiks medlemsforeninger at tilmelde DM-deltagere frem til den 18. august. Læs mere her.
21.-22. september
DM Kastemangekamp i Ballerup
DM for alle aldersgrupper. Se mere på BAKs hjemmeside her.
29. september
DM Maraton for masters i Odense
DM afvikles som del af HCA Marathon. Læs mere på løbets hjemmeside her.
For en oversigt over alle kommende stævner og aktiviteter henviser vi til vores kalender, der løbende opdateres af arrangørerne.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere