
Nedtælling til PL
Der er mindre end en uge til de Paralympiske Lege i Paris med åbningsceremoni onsdag den 28. august på Place de la Concorde og Champs-Elysées. Parasport Danmark, Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund har udtaget 32 aktive, her i blandt 4 atleter, som vi glæder os til at følge.
Frankrig stiller igen Paris til rådighed for alverdens sportsfolk, når de Paralympiske Lege afholdes fra den 28. august til den 8. september.
DR dækker PL så der bliver rig mulighed for at følge konkurrencerne.
De danske atleter i Paris (tider med forbehold for ændringer):
Daniel Wagner, Vejle IF. Længdespring og 100m (klasse: T63)
Lørdag den 31. august kl. 18.55 / mandag den 2. september kl. 18.55
Bjørk Nørremark, Hvidovre AM. Længdespring (klasse: T47)
Fredag den 6. september kl. 9.55
Christian Lykkeby Olsen, Sparta Atletik og Løb. 1500m (klasse: T46)
Lørdag den 31. august kl. 9.55
Emilie Gulbrant Aaen, Hvidovre Atletik og Motion. Længdespring (klasse: T63)
Torsdag den 5. september kl. 18.55
Parasport Danmark har tradition for at få en dansk kunstner til at skabe en PL-plakat. I år er det Bjørk Nørremark, der står bag plakaten, der fortæller en historie om inklusion og mangfoldighed. Bjørk siger blandt andet om plakaten at "det er et visuelt udtryk for paratleters evne til at se muligheder frem for begrænsninger".
Følg PL:
Du kan finde meget mere information på følgende hjemmesider:
Paralympiskelege.dk
Parasport Danmark
DR, Paris 2024
Husk også at følg Danmark til PL på både Facebook og Instagram (#allfordenmark)
Vi ønsker hele det danske hold i Frankrig rigtig meget held og lykke!
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere