
OL: Brix stod for presset og ramte sæsonens bedste
Den danske rekordholder hev i første runde sæsonens længste kast frem med 59.81 meter. Det rakte til en samlet 24. plads ud af 32 diskoskastere.
”At sætte sæsonbedste i dag, det må bare siges at være god timing. Jeg er bare SÅ glad. Har aldrig oplevet noget lignende med 70.000 tilskuere, der råber dig ind i ansigtet!”
Glæden og forløsningen var tydelig, da Lisa Brix efter sin indsats i fredagens OL-kvalifikation talte med DR Sporten. Trods en seedning som den sidste blandt gruppe A’s 16 diskoskastere lykkedes det den 27-årige Sparta-atlet at slutte på en 9. plads med sæsonbedste 59.81 meter.
Den endelige placering kendte hun ikke på det tidspunkt, idet gruppe B endnu ikke havde kastet, men alt pegede på en placering kun lidt under midten af det stærke felt.
”Jeg er overrasket og stolt af min præstation. Jeg skylder ikke bare min træner, men også sportspsykologen i staben en stor tak. Det gjaldt om at holde den rette spændingskurve, og det lykkedes vi med.”
De 59.81 ramte hun allerede i første forsøg. Det lå lidt i luften, at det fine udlæg kunne give mental ro og måske endnu længere kast, men de kom ikke. Efter et kikset andet forsøg sluttede hun med 57.75.
Det var sæsonens 18. konkurrence for hende, men endte altså med at blive den hidtil bedste. Af de 32 deltagere var der kun tre andre, som formåede at sætte et SB eller PB, mest imponerende Vanessa Kamga, der med 65.14 endda satte svensk rekord i første runde af B-gruppen.
Netop gruppe B skulle overraskende vise sig at holde et langt højere niveau. Her var der således hele 15 kastere, som overgik Brix’ notering, så hun endte på en samlet 24. plads. I sidste ende skulle der 62.63 til for en finaleplads – altså 41 cm længere end Brix’ danske rekord.
OL Paris - 2. august 2024
Diskoskast K - kval.
Samlet stilling
1. Valerie Allman USA 69.59 Q
12. Marike Steinacker GER 62.63 Q
24. Lisa Brix Pedersen DEN 59.81 SB
(59.81 - X - 57.75)
(32 deltagere)
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere