OL: Fin lodtrækning for Ida Karstoft
Sprinteren har fået bane 4 i det sidste af seks 200 meter-heat, der skydes i gang søndag kl. 11.35 – bare ti minutter inden Katrine Koch Jacobsens hammerkastgruppe begynder.
Mens det kun blev til én start for Simon Hansen, kan Ida Karstoft se frem til mindst to af slagsen. Skulle det ikke lykkedes hende at ende i top-3 i det indledende 200 meter-heat, venter der nemlig en ekstra optræden i opsamlingsheatet mandag formiddag.
Først gælder det dog indledende, hvor hun er havnet på bane 4 i det sidste af seks heat. Her møder hun bl.a. den dobbelte europamester, britiske Dina Asher-Smith. Karstoft er med sin danske rekord på 22,60 seedet som nr. 3, og netop heatets tre hurtigste får det store Q. På papiret ligger Adaejah Hodge (SB 22,66) lige efter, og meget passende har Karstoft løberen fra De Britiske Jomfruøer liggende til højre for sig.
Et mirakel
Men én ting er, hvad Karstoft løb i april måned, en anden ting den aktuelle form. Den seneste start var i Marrakkech den 19. maj, siden har det været en kamp for at blive klar.
”Jamen, det er et mirakel, at hun overhovedet er her. Det er virkelig svært at sige, hvor Ida rent formmæssigt står. Hun løber en 150 meter-test en gang om ugen, det er det hele. Her er tiderne fine, men det er svært at sige, hvad det kan blive til, når hun ikke har været i konkurrence i 2½ måned,” lyder det fra træner Michael Jørgensen, der er ganske godt tilfreds med lodtrækningen.
”En bane lidt længere ude havde egentlig været at foretrække, da kurven ikke er så skarp og dermed så belastende for akillessenen. Omvendt er Ida god til at ”æde” sig ind på sine konkurrenter, og så er det godt, at hun har Hodge lige til højre for sig.”
Håbet er naturligvis at undgå opsamlingsheatet mandag formiddag, så akillessenen kan få mere ro. Skulle Karstoft herfra klare en semifinaleplads, ville hun nemlig skulle løbe igen senere om aftenen.
”Vi har gjort, hvad vi kunne. Nu må det vise sig, om det er nok til en semifinale. Det bliver ikke nemt.”
Historiske starter
Med søndagens start skriver Ida Karstoft historie, idet Danmark aldrig har været repræsenteret på kvindernes 200 meter ved OL, hvor disciplinen har været med siden 1948.
Det samme gælder kvindernes hammerkast, hvor Katrine Koch Jacobsen ligeledes bliver den første danske kvinde. Sparta-kasteren er havnet i gruppe B, der begynder 11.45. Samlet er hun seedet som nr. 11 ud af de 32 kastere. Håbet om en dansk OL-finale hviler altså på debutantens stærke skuldre.
Seneste nyheder
-
Europæisk topniveau ved Copenhagen Open i Hvidovre
Atletik i ugen: Et enkelt DM og derudover en række stærke danske sprintere, der jagter hurtige tider og EM-ranking-point. Det er hovedingredienserne i endnu en spændende dansk atletikweekend.
Læs mere -
Trænerstafetten: "Vi skal ikke fokusere på den enkelte, men på miljøet"
Asle Rønning Tjelta samler her trænerstafetten op. Den norskfødte disciplinansvarlige for mellem- og langdistanceløb i Dansk Atletik reflekterer med sine erfaringer fra det norske løbemiljø og den udvikling det har gennemgået de sidste 20 år over, hvordan man løfter dansk løb. Og så inviterer han til et inspirationsmøde i løbet af sommeren.
Læs mere -
Millenaar og Simonsen generobrer tronerne til DM i halvmaraton 2026
AGF tager en dobbeltsejr ved DM i halvmaraton i en tralv weekend, hvor de danske trailløbere deltog ved EM og de danske kastere led et knebent nederlag til Norgen. Reportage, resultater og reaktioner.
Læs mere -
Resultatrullen juni: Monneret vinder i Finland
Dette er Dansk Atletiks resultatrulle. En blog, som løbende opdateres med de relevante danske atletikresultater, som ikke bliver behandlet selvstændigt.
Læs mere