
Ballerup AK søger sprint- og springtræner
Ballerup Atletik Klub søger træner til 16+ sprint- og springhold. Se jobopslaget her og kontakt klubben direkte for yderligere information.
Vores 16+hold mangler en kompetent og erfaren træner til at udvikle holdet i spring og
sprint disciplinerne.
Du skal kunne sikre en solid grundtræning, udvikle disciplin træningen, lægge individuelle
træningsprogrammer, deltage i stævner og træningslejre samt samarbejde med klubbens
andre trænere og hold.
Det er vigtigt for os, at du er ansvarlig, samarbejdsvillig og har sans for at styrke
fællesskabet i gruppen. Vi har et socialt velforankret hold med lyst til meget mere atletik.
Ung/seniorafdeling er for nuværende inddelt i 2 hold hvoraf vi i øjeblikket mangler en ansvarshavende træner for sub-eliten. Et hold bestående af mellem 4-15 atleter på forskelligt niveau og med et godt socialt sammenhold. De fleste på holdet træner 4-5 gange ugentligt (3 gange med løb/spring/teknik og 1-2 gange i styrkelokalet).
Dine primære arbejdsområder vil være følgende:
- Varetagelse af den daglige træning i tæt samarbejde med eventuelle hjælpetræner
- Uddelegere ansvar for delelementer i træningen
- Fremmøde til mindst 3 - 4 ugentlige træninger
- Kontakt med klubbens bestyrelse og andre trænere
- Tilstedeværelse ved vigtige relevante stævner (DM, Mangekamp m.m.)
- Deltage i den årlige påsketræningslejr.
Derudover forventer vi af dig:
- At du er engageret og mødestabil
- At du har trænererfaring og interesse i at lære
- Interesseret i at udvikle kompetencer.
- Du skal have lyst tage ansvar og udvikle atleterne og dig selv
- Du nyder og prioriterer det sociale aspekt i en træningsgruppe.
- Kan samarbejde med de andre trænere.
Stillingen er lønnet ud fra kvalifikationer, med udgangspunkt i godtgørelse. Vi stiller selvfølgelig trænerkurser og anden videreuddannelse til rådighed.
Er du vores nye træner, så skriv eller ring til Jesper Roug på: 24 25 78 88 eller mail: bak.formand@gmail.com
Lidt ekstra om BAK
Ballerup Atletik Klub er drevet af frivillige kræfter. BAK er en mellemstor forening, der til dagligt holder til i Ballerup Idrætsby på Atletikstadion og i Ballerup Super Arena og som består af 3 forskellige afdelinger: Atletik, Løb og Motion. Vi er en klub der værner om det sociale samvær udover det sportslige. Vores ung-/senior elite gruppe er under kraftig udvikling i nyt tæt samarbejde med DAF, Team Danmark og Team Ballerup.
Ligeledes har vi stort fokus på at breddeatletikken er en meget vigtig del af atletikken, da det er hele fundamentet i sporten og grundlag for vores kommende elite atleter og træner fundament da vi har fokus på at udvikle trænerressourcer i egne rækker.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere