Mesterløberen førte OL maraton over Den Røde Plads
Jørn Lauenborg fylder 80 år den 14. september. Henrik Lund Jensen har skrevet denne fødselsdagsomtale, der bringer os fra Åløkkeskoven til Moskva og fortæller historien om en af landets bedste langdistanceløbere.
Af Henrik Lund Jensen
Jørn Lauenborg var gennem 18 år blandt Danmarks bedste langdistanceløbere. Han indledte sin lange karriere i 1965 ved at blive nummer to i et begynderløb i Åløkkeskoven. Han stillede i alle årene op for den hedengangne atletikklub Freja og vandt sit første danske mesterskab på 5000 meter i 1968. I alt nåede han at vinde 18 individuelle danske mesterskaber og en stribe holdløb.
Den høje frejaner viste sig tidligt at være en yderst talentfuld løber, som mestrede at konkurrere på både bane, på landevej og i terræn. Han blev den første dansker under 14 minutter på 5000 meter i 1971 og den første under 8 minutter på 3000 meter i 1973. Otte officielle danske rekorder på fire forskellige distancer blev det til.
Jørn Lauenborg var i sine aktive år en del af triumviratet fra Freja sammen med Bjarne Brøndum og den 11 år yngre Allan Zachariasen. De mange opgør med sidstnævnte - både sportsligt og verbalt - vil mange fortsat kunne huske. De to løbere var meget forskellige som personer og som løbere, men den indbyrdes rivalisering og en efter datiden uhørt omfangsrig og intens træningsindsats bragte begge frem på den nationale og internationale atletikscene.
Jørn Lauenborg beretter med lune og humor om sin aktive karriere. Ikke mindst om den måde, hvorpå han kunne ”psyke” sine modstandere, når der var medaljer på spil.
Legendarisk er opgøret ved DM på maratondistancen i København i den 21. juni 1980. Løbet gjaldt billetten til OL i Moskva. De to lagde ud i verdensrekordtempo på de første 10 km. Det var Zachariasen, der måtte opgive at følge med i slutfasen. Lauenborgs danske rekordtid på 2.13,44 blev først overgået af en dansk løber på dansk grund mere end fire årtier senere.
Internationalt nåede Jørn Lauenborg til både EM og OL. Hans bedste præstation i de første år var en 7. plads ved inde-EM i 1970. Han fortæller med tristhed, at terroraktionen under legene i München i 1972 fik ham til at tænke på alt andet end løb, da han sammen med de øvrige danskere boede meget tæt på de tragiske begivenheder.
I Moskva otte år senere førte han løbet på den klassiske distance i varmen over Den Røde Plads. Senere måtte han udgå med maveproblemer.
Jørn Lauenborg gjorde flere forbløffende comebacks i sin lange karriere. Som 39-årig satte han i 1984 verdensrekord i sin aldersklasse ved at besætte 5. pladsen i London Marathon i personlig rekord med tiden 2.12,21.
En andenplads i Stockholm Marathon var sammen med præstationen i London, hvor han var under OL-kravet, imidlertid ikke nok til at overbevise olympisk komité om berettigelsen af en tredje OL-billet.
Lauenborg havde drømt om deltagelse i New York Marathon samme år som afslutning på karrieren. Invitation, billet og startnummer var på plads, men en skade satte ham ud af spillet. En gratis invitation til en række masters-løb for plus 40-årige i USA takkede han pænt nej til, da han helst ville løbe mod de allerbedste i verden og samtidig havde travlt med job og familie.
Lauenborg opnåede titlen som Årets Sportsnavn på Fyn i 1969. Selv som aktiv topløber kunne han i perioder nyde et par glas øl og en cigaret.
Jørn Lauenborg var oprindelig maskinarbejder og uddannede sig i en moden alder til fysioterapeut og blev klinikejer. Han afsluttede sit arbejdsliv som 73-årig.
Efter karrieren som løber har cykling og golf på motionsplan været blandt Jørn Lauenborgs foretrukne fritidsaktiviteter. Han har bestridt formandsposten i Freja og været bestyrelsesmedlem i Dansk Atletik Forbund.
Pensionistlivet sammen med hustruen Kamma og deres store familie nydes blandt andet i sommerhuset tæt på golfbanen i Blåvand. Lauenborg går lange ture med familiens hund, og når der vises cykling i fjernsynet og spilles håndbold i Odense, er han at finde blandt de mest passionerede og medlevende tilskuere.
Jørn Lauenborg
Danske mesterskaber: 18
Danske rekorder: 8 (1 x 3000 meter, 3 x 5.000 meter, 2 x 10.000 meter og 2 x maraton).
Deltog i OL i 1972 (5.000 meter/11. i indledende heat) og 1980 (maraton/udgået).
Deltog i EM i 1978 på maraton (nummer 33).
Personlige rekorder:
1500 meter: 3.47,6 (1973)
2000 meter: 5.15,6 (1972)
3000 meter: 7.56,8 (1973)
5000 meter: 13.40,8 (1973)
10.000 meter: 29.09,2 (1973)
Halvmaraton: 1.04,22 (1979)
Maraton: 2.12,21 (1984)
Seneste nyheder
-
Sæsonrevy #10: Gustav tog endnu et ryk og erobrede rekorden
Et nyt år, en ny forbedring. Sådan har det altid været for Gustav Lundholm Nielsen, og 2024 var ingen undtagelse for 400 meter-løberen, der i juli måned tilmed ramte det store mål ved at erobre den danske rekord.
Læs mere -
Sæsonrevy #9: Gennem tunnelen og ud til lysende "10,14"
Efter lange perioder med skader var der i 2024 endelig lys for enden af tunnelen for Emil Mader Kjær. Skive-sprinteren, der fredag fylder 25, var med på stafetholdet i EM-finalen i Rom, og ikke mindst sluttede han sæsonen af med en formidabel sejr, der lover godt for det nye år.
Læs mere -
God jul og godt nytår!
Dansk Atletik ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en rigtig god jul og et godt nytår!
Læs mere -
Sæsonrevy #8: Simon løb sig til et 12-tal
To EM-finaler og et vildt rekordløb til DM. Simon Hansens præstationer i 2024-sæsonen var til topkarakter – også selvom OL ikke gik helt som ønsket.
Læs mere