
We Walk / We Run i uge 41
Dansk Atletik er gået sammen med DGI om de to gang- og løbekampagner, We Walk og We Run, som begge løber af stablen i uge 41, hvor hele Danmark skal ud at gå og løbe sammen.
We Walk og We Run er kort sagt henholdsvis en gangkampagne og en løbekampagne, som i al sin enkelthed går ud på at få folk til at bevæge sig sammen, og I kan, som forening, nemt stemple ind i fællesskabet. Vi vil derfor opfordre jer til at arrangere en eller flere gå- og eller løbeture i løbet af uge 41. Måske har I allerede en fast planlagt tur, som I bare kan tilmelde eller lave til en åben træning.
Hvad giver det jer som forening:
- Kampagnerne bliver markedsført på landsplan, og jeres klub vil komme med på det respektive danmarkskort: We Walk / We Run.
- Brug det som udstillingsvindue for jeres klub.
- Brug det som startskuddet til at oprette et nyt gå- og eller løbehold.
- Inviterer I folk indenfor, vil I samtidig kunne præsentere deltagerne for klubbens andre tilbud.
- We Walk og We Run kan altså være med til at skabe mere synlighed for jeres klub.
Kampagnerne bliver primært markedsført gennem annoncering på Facebook og Instagram. De enkelte ture markedsføres af arrangørerne selv ved hjælp af den lokale presse, opslag i lokale Facebook-grupper og plakater/flyers i Brugsen eller sportshallen. Derudover vil kampagnen også blive nævnt i diverse DGI nyhedsbreve til både ledere og udøvere.
I kan læse meget mere og oprette jeres ture på siderne her:
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere