Årsmøde: Genvalg og nye vedtægter
Der var genvalg til hele den siddende bestyrelse, da der søndag blev afholdt årsmøde i Odense. Valg blev foretaget i henhold til de ny vedtægter, der også blev vedtaget på årsmødet. Tak til alle deltagere på både lørdagens netværksdag og søndagens årsmøde.
Netværksdag lørdag:
Lørdagens program satte fokus på klubudvikling. Dagen blev indledt med et oplæg fra Henrik Brandt fra Idrættens Konsulenthus. Henrik Brandt, som også har en baggrund som aktiv i atletikken, fremlagde udviklingstræk og tendenser - og udfordrede deltagerne med skarpe iagttagelser udefra.
Vi har fået lov at dele Henriks præsentation, som ligger i årsmødemappen.
Herefter blev der afholdt workshops, hvor der blandt andet var inspirerende oplæg fra Athlos Aarhus og Skive AM. Dagen blev afsluttet med en præsentation af forårets trænerundersøgelse samt DAFs uddannelsestilbud på området. Sidstnævnte er også samlet i en ny folder "Form fremtiden" som kan downloades her.
Tak til alle oplægsholdere for at facilitere og bidrage til en super spændende og motiverende dag.
Årsmøde søndag:
Dansk Atletiks formand Lars Werge indledte årsmøde med at aflægge mundtlig beretning på bestyrelsens vegne. Her mindedes forsamlingen også dem vi har mistet siden det sidste ordinære årsmøde med et minuts stilhed. Den mundtlige beretning ligger på skrift i årsmødemappen.
Dansk Atletiks bestyrelse fremsatte på årsmødet en lang række forslag til ændring af Dansk Atletiks love. Hvor en del var af mere redaktionel karakter (heriblandt at "love" bliver til "vedtægter"), var der også forslag, der naturligt krævede debat. Blandt beslutninger som blev truffet var at komitéer bliver til udvalg og at to af disse udvalg (masters- og tekniskudvalg) fastholder deres valg til nogle af udvalgets poster på årsmødet (andre poster udpeges af bestyrelsen som hidtil). Bestyrelsen har fremover to valgte suppleanter, disciplinærudvalg er nedlagt og to udvalg skifter navn (appeludvalg bliver til ordensudvalg og lovudvalg til juridisk udvalg).
Det blev også vedtaget, at man skal være medlem af en DAF forening for at deltage i regionale og nationale mesterskaber og et forslag fra Athlos klubberne i Aarhus vedr. krav til klubdragter blev vedtaget i en justeret udgave.
Alle informationer her på siden samt relevante dokumenter opdateres naturligvis jævnfør årsmødet beslutninger. Dette sker så snart der foreligger et godkendt referat (om senest 3 uger).
Tak til alle for et langt og vigtigt møde.
Seneste nyheder
-
Sæsonrevy #4: En svær sæson, men Ida nåede i mål
Hun fik opfyldt målet om at nå til OL, og undervejs forbedrede hun sin egen danske rekord, men så var en ujævn og svær sæson også forbi. Efter en vellykket operation i akillessenen krydser Ida Karstoft nu fingre for, at hun i 2025 igen kan løbe stærkt.
Læs mere -
Sæsonrevy #3: Uldbjerg øjner en stor sæson
Han slettede Mogens Guldbergs 33 år gamle 1500 meter-rekord og markerede sig stærkt ved VM-inde. Udendørssæsonen sluttede imidlertid, inden den var begyndt. Nu er Kristian Uldbjerg Hansen omsider klar til at fortsætte, hvor han slap, og går det som håbet, bliver 2025 et stort år.
Læs mere -
Søg Hjortens Legat 2025
Nu har sjællandske klubber igen mulighed for at søge Hjortens Legat. Ansøgningsfrist søndag den 19. januar 2025.
Læs mere -
Ændring til statistikføring af landevejstider på Statletik
Fra 1. januar 2025 går Statletik over til at registrere landevejsresultater baseret på nettotider. Dette gælder for personlige rekorder og andre resultater på profilerne samt ranglister. Danske rekorder i senior og U23-klassen vil fortsat blive noteret på bruttotid, mens masters fortsætter med at registrere deres rekorder på nettotid.
Læs mere