
Holdene til EM Cross er sat
Søndag den 8. december afholdes EM Cross i Tyrkiet. Et stærkt dansk hold er nu udtaget. Stort tillykke til alle atleter, deres klubber og trænere. Der er godt nyt til alle os, der ikke er i Tyrkiet. DR viser EM Cross direkte på DR2.
Efter lørdagens flotte DM Cross i Odense er holdene til EM Cross i Tyrkiet udtaget. EM i cross har gennem årene været et naturligt højdepunkt for mange løbere i de mørkere vintermåneder, og 2024-udgaven bliver med stærk dansk repræsentation.
Til weekendens DM var der hos herrerne hård konkurrence om topplaceringerne i Odense, og det er derfor med god optimisme, at holdet til EM Cross udtages. Særligt de stærke U23’ere kan vi tillade os af have forventninger til, når det går løs i tyrkiske Antalya, den 8. december. Med Axel Vang Christensen, Joel I Lillesø og Elias Shifris på henholdsvis 1., 2. og 6. pladsen til DM i seniorklassen er der forhåbninger om topplaceringer både individuelt og som hold i U23 klassen. De tre løbere flankeres af Gustav Bendsen, som har leveret en række flotte placeringer på den amerikanske cross-scene dette efterår.
I seniorklassen suppleres de bedste seniorer fra DM (AGF-trioen Jeppe Risvig, Mikael Johnsen og Andreas B Bjørnsen), med den nordiske holdmester, Jacob Simonsen, der kommer direkte fra træningslejr i Sydafrika, og med den altid cross-stærke Jonas Gertsen, som igen i år har haft en stærk sæson i USA.
På kvindesiden er den danske mester, Sofia Thøgersen, at finde på startstregen i juniorklassen. Dette er hendes sidste konkurrence som junioratlet, og hun er endnu engang at finde blandt medaljefavoritterne, når Europas bedste juniorer er til start. I seniorkvinder består holdet af Sparta-trioen Nanna Bové, Juliane Hvid og Josephine Thestrup. Førstnævnte med en frisk NM bronze i bagagen. Sidste løber i seniorklassen er et glædeligt comeback i landsholdsregi hos Dansk Atletik til den danske mester på 5 km, Alberte Kjær Pedersen, som jo senest var i rødt og hvidt i triatlonkonkurrencen til OL i Paris.
Udover de nævnte atleter, stiller Dansk Atletik også til start i kvindernes U23-klasse ved Marie-Louise Jørgensen, samt i herrernes U20-klasse med de tre NM-hold bronzevindere Sebastian Nygaard, Benjamin Azimi Khanlarkhani og Sebastian S. Grønkjær, suppleret med den stærke U18-løber William Thøgersen.
Glædeligt er det også, at hele EM Cross for første gang i mange år vil være at finde på TV. DR’s satsning på atletik har sikret, at vi kan følge de danske cross-løbere direkte på DR2, når de viser samtlige klasser fra EM Cross 2024. Konkurrencerne kan følges 8. december fra 8.55 dansk tid på DR2, når EM åbner med kvindernes U20-klasse kl. 9.00 (11.00 tyrkisk tid), og slutter med afslutningen af herrernes løb ca. 4 timer senere.
Mænd U20
Sebastian Bræmer Nygaard, AGF
Benjamin Azimi Khanlarkhani, Sparta
Sebastian Smed Grønkjær, Vejle
William Thøgersen, Sparta
Kvinder U20
Sofia Thøgersen, Sparta
Mænd U23
Axel Vang Christensen, FIF Hillerød
Joel Ibler Lillesø, BAC
Elias Shifris, AGF
Gustav Bendsen, KIF
Kvinder U23
Marie-Louise Jørgensen, Aarhus 1900
Mænd Senior
Jacob Simonsen, AGF
Jeppe Risvig, AGF
Mikael Johnsen, AGF
Andreas B Bjørnsen, AGF
Jonas Gertsen, OGF
Kvinder Senior
Nanna Bovè, Sparta
Juliane F Hvid, Sparta
Josephine Thestrup, Sparta
Alberte Kjær Pedersen, AGF
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere