
Medlemsregistrering åbner 1. december
Søndag den 1. december åbner medlemsregisteringen hos Centralt Forenings Register (CFR). Vi har samlet et par af de vigtigste retningslinjer her.
Så er det igen den tid på året, hvor alle medlemmer skal tælles og indberettes.
Medlemsindberetningen foregår på medlemstal.dk, hvor man også finder vejledninger og yderligere information. Den enkelte forenings log-in detaljer fremgår af den mail I modtager på søndag (sendes til foreningens formand og kasserer). Man kan altid opdatere kontaktinformationen, når I er logget ind.
Husk at der ikke er tale om et øjebliksbillede, men at alle, der har været medlem i min. 3 måneder i 2024, skal tælles med. Det vil altså sige, at hvis en klub i dag har 20 medlemmer, men har haft yderligere 10 i løbet af året, skal der i alt indberettes 30 medlemmer.
CFR-systemet har mulighed for at udveksle oplysninger med flere foreningsprogrammer (fx Conventus, Holdsport og Klubmodul) og der skal kun indberettes én gang, selvom foreningen er medlem af flere hovedorganisationer.
Medlemsregistreringen åbner søndag og skal foretages senest den 31. januar 2025.
I finder al information på medlemstal.dk og på mail info@medlemstal.dk. Man er naturligvis også velkommen til at kontakte os, hvis der er yderligere spørgsmål til processen.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere