Medlemsregistrering åbner 1. december
Søndag den 1. december åbner medlemsregisteringen hos Centralt Forenings Register (CFR). Vi har samlet et par af de vigtigste retningslinjer her.
Så er det igen den tid på året, hvor alle medlemmer skal tælles og indberettes.
Medlemsindberetningen foregår på medlemstal.dk, hvor man også finder vejledninger og yderligere information. Den enkelte forenings log-in detaljer fremgår af den mail I modtager på søndag (sendes til foreningens formand og kasserer). Man kan altid opdatere kontaktinformationen, når I er logget ind.
Husk at der ikke er tale om et øjebliksbillede, men at alle, der har været medlem i min. 3 måneder i 2024, skal tælles med. Det vil altså sige, at hvis en klub i dag har 20 medlemmer, men har haft yderligere 10 i løbet af året, skal der i alt indberettes 30 medlemmer.
CFR-systemet har mulighed for at udveksle oplysninger med flere foreningsprogrammer (fx Conventus, Holdsport og Klubmodul) og der skal kun indberettes én gang, selvom foreningen er medlem af flere hovedorganisationer.
Medlemsregistreringen åbner søndag og skal foretages senest den 31. januar 2025.
I finder al information på medlemstal.dk og på mail info@medlemstal.dk. Man er naturligvis også velkommen til at kontakte os, hvis der er yderligere spørgsmål til processen.
Seneste nyheder
-
Simonsen i Valencia og alt du skal vide om Craft Løbe Cup #4
Atletik i ugen: Årets sidste runde af Craft Løbe Cup afvikles som stafet i Odense og Jacob Simonsens gør udfald med den danske maratonrekord i Valencia.
Læs mere -
Lys på!
De mørke måneder er over os, og som løber er dit vigtigste udstyr ikke længere carbonsko og splitshorts. Det er reflekser, lamper og lygter. Sammen med vores samarbejdspartner Løberen guider vi her til, hvordan du ser og bliver set i mørket.
Læs mere -
Tid til at tælle medlemmer
Fredag den 28. november åbner medlemsregisteringen hos Centralt ForeningsRegister (CFR). Vi har samlet et par af de vigtigste retningslinjer her.
Læs mere -
Mikkel Dahl-Jessen og Sofia Thøgersen sejrede i et underholdende DM Cross og tredje afdeling af CRAFT Løbe Cup 2025/26
DM Cross og tredje afdeling af CRAFT Løbe Cup 2025/26 blev en kæmpe løbefest. Et par afbud fra nogle af forhåndsfavoritterne fik ingen betydning for mængden af action, og der var god crossunderholdning til de fremmødte. Ingen kunne røre Mikkel Dahl-Jessen og Sofia Thøgersen, som kunne tage hjem med to af Dansk Atletiks mest prestigefyldte pokaler.
Læs mere