We are Denmark
Dansk Atletik
Nyhed fra Dansk Atletik
Emil Mader Kjær havde grund til at smile ved CAG, hvor han vandt 100 meteren. (foto: Sparta AL)
ELITE

Sæsonrevy #9: Gennem tunnelen og ud til lysende "10,14"

: Dansk Atletik Forbund

Efter lange perioder med skader var der i 2024 endelig lys for enden af tunnelen for Emil Mader Kjær. Skive-sprinteren, der fredag fylder 25, var med på stafetholdet i EM-finalen i Rom, og ikke mindst sluttede han sæsonen af med en formidabel sejr, der lover godt for det nye år.      

Sommersæsonen var stort set forbi, da Emil Mader Kjær nærmest fløj afsted. Ved Copenhagen Athletics Games den 3. september kunne ingen følge med, og sprinteren fra Skive AM vandt 100 meteren i 10,17 efter 10,14 (+1.8) i det indledende heat. Det var den ene af blot to danske disciplinsejre ved det traditionsrige stævne med status af Bronze Label, og med 1. pladsen understregede han, at han i 2025 agter at være med, hvor det er sjovt. For lige sjovt har det ikke altid været for skibonitten, der har haft sin andel af skader – og lidt til.

Denne serie tager egentlig udgangspunkt i de atleter, som satte dansk rekord i 2024. Emil er undtagelsen, der bekræfter reglen. I øvrigt havde hans 10,14 bare ni uger forinden været en tangering af den danske rekord, og, nå ja, så fylder han 25 i dag den 20. december.

”Efter de 10,14 i indledende troede jeg faktisk, at rekorden ville komme i hus i finalen, men så skulle vi desværre igennem to omstarter,” fortæller Emil.

Finalen ved CAG. Til højre for Emil ses briten Morgan-Harrison (nr. 2) og Kojo Musah (nr. 3), der med 10,31 også præsterede sæsonens hurtigste tid den aften. (foto: Sparta AL)

Trods gennembruddet havde han langtfra en vellykket sæson. I februar gjorde han ellers et lovende comeback i Randers med 6,80 på 60 meter – 20 måneder efter at være udgået med en fiberskade ved DM i Aalborg i ’22. Ved DM-inde to uger senere måtte han grædefærdig trække sig lige inden start. Under opvarmningen havde han mærket noget i lysken, og med skadeshistorikken in mente turde han ikke tage chancen.

Emil måtte se stafetholdet rejse til World Relays i Bahamas uden ham. Han var ganske enkelt ikke i stand til at konkurrere i tiden op til udtagelsen. Med en tid på 10,35 i Estland i midten af maj – hans første 100 meter-start i knap to år – meldte han sig dog på banen igen. Han var med, da stafetlandsholdet i juni i Bruxelles med 38,96 løb den tredjehurtigste tid nogensinde, og derfra bed han sig fast.

Det hidtil største
Ved OL i Tokyo havde han som reserve siddet på bænken, da stafetholdet satte nordisk rekord. Ved EM i Rom blev det nu endelig hans tur til at løbe på den store scene. Både i det indledende heat og i finalen (6.  plads) stod han for en solid anden tur.

Fra det indledende heat ved EM. Rasmus Thornbjerg Klausen (der efterfølgende måtte trække sig med en skade) skifter til Emil Mader Kjær. (DECA Text&Bild)

”Det er klart det hidtil største, jeg har været med til. Jeg havde stadig ondt i baglåret, men tænkte bare: Nu er jeg her. Så jeg tog chancen. Og det gik.”

Det tog ham seks uger at komme sig og kostede ham deltagelsen ved det efterfølgende DM. Herefter fulgte fire-fem ugers god træning. Mens Simon Hansen havde indstillet en lang sæson, var Emil først nu klar til at løbe rigtig stærkt. Ved DM Hold i Odense d. 31/8 forbløffede han alle – inklusive sig selv og træner Tony Lester – ved at løbe 10,17. At det ikke var noget feberløb, viste han med al tydelighed ved CAG tre dage senere.

Lige siden har Emil kunnet træne kontinuerligt, og alene det er en stor nyhed.  

”Jeg håber, at skaderne er et overstået kapitel. Træningsmæssigt har jeg lagt en særlig slagplan med Tony, så jeg kun sprinter to, max. tre gange om ugen. Mere kvalitet frem for kvantitet,” fortæller Emil, der ved siden af træningen læser til markedsføringsøkonom på Erhvervsakademiet.

”Tingene er nok kommet for let til mig, det begynder jeg at indse. Jeg har ikke været seriøs nok uden for banen, men har nu med et særligt ur fået optimeret i forhold til søvn og restitution. Det har virket godt for mig.”

Med træner Tony Lester efter de 10,17 ved DM Hold. (Marta Siljudóttir)

2025
Sæsonen åbnes den 21. januar ved Sprint’N’Jump i Aarhus, hvor der er lagt op til et brag af en dyst mod de to andre fra den lokale træningsgruppe, Simon Hansen og Kojo Musah. Ellers gælder det om at kvalificere sig til EM-inde, hvor det direkte krav lyder på 6,60 – 0,07 hurtigere end Emils PR fra 2022. 

”Jeg håber meget at nå til EM-inde. Det er jo fire år siden, at jeg sidst løb individuelt ved et stort mesterskab.”

Med sejren ved CAG fik han scoret de første vigtige point med henblik på VM i Tokyo, hvor vinduet for kvalifikation åbnede den 25. august. I forhold til 4x100 meter bliver kvalifikationen afgjort ved World Relays i Kina i maj. 

”World Relays er et stort mål. Med tre løbere på omkring 10,1 kan det blive rigtig stort. Det bliver spændende, og jeg glæder mig.”

Skulle holdet klare sig igennem nåleøjet og sikre sig en af de 14 pladser, som der er på spil, kan Emil altså ende med at stå på det olympiske stadion i Tokyo, hvor han i 2021 så sine holdkammerater løbe stafet. I så fald bliver det dog næppe i reservens rolle.

 

Årets sidste måned kalder på et tilbageblik på den forgangne sæson. Frem til jul vil vi her på siden genopfriske nogle af højdepunkterne, ikke mindst de mange danske rekorder, som der blev sat. I flere af tilfældene var der tale om nærmest urørlige noteringer fra 80erne og 90erne, som omsider blev overgået. Med udgangspunkt i udøveren bag rekorden giver det også en passende lejlighed til at se frem mod en ny, spændende sæson.

# 8 Simon Hansen
# 7 Betty Marie Ramsgaard
# 6 Sofia Thøgersen
# 5 Joel Ibler Lillesø
# 4 Ida Karstoft
# 3 Kristian Uldbjerg Hansen
# 2 Sara Schou Kristensen
#1: Axel Vang Christensen

Seneste nyheder