
Søg Hjortens Legat 2025
Nu har sjællandske klubber igen mulighed for at søge Hjortens Legat. Ansøgningsfrist søndag den 19. januar 2025.
Nu er der igen en mulighed for at søge støtte til ungdoms- og talentaktiviteter på Sjælland
I 2016 donerede foreningen Hørsholm Atletik og Motion "Hjorten" 500.000 kr. til DAF. Nu udloddes en ny portion på 50.000 kr. til glæde for nye initiativer.
Hjortens Legat retter sig mod "Ungdomsarbejdet på Sjælland og gerne i Nordsjælland", som det er "Hjortens" ønske. Årligt skal der i alt uddeles 50.000 kr. DAF varetager opgaven med at fordele pengene til ungdoms- og talentarbejde.
Sidste frist for ansøgning er søndag den 19. januar 2025. Årets udlodning vil blive bekendtgjort på DAFs hjemmeside.
Om legatet
Beløbet gives til aktive, trænere, klubber eller træningscentre, hvor der vises vilje og evne til at arbejde målrettet og kontinuerligt på at forbedre de aktives resultater og det generelle vidensniveau. Der lægges vægt på at arbejdet foregår i et positivt træningsmiljø, der kan være et eksempel til efterfølgelse for andre.
Vurdering af indkomne ansøgninger behandles af et udvalg bestående af en repræsentant fra en Nordsjællandsk klub, en repræsentant fra DAFs administration samt en kontaktperson til Foreningen Hjorten.
Begrundede ansøgninger skal sendes til daf@dansk-atletik.dk ved brug af dette ansøgningsskema.
Se dette års uddeling her.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere