Amager Atletik søger administrativ medarbejder
Amager Atletik søger administrativ medarbejder. Se jobopslaget her og kontakt klubben direkte for yderligere information.
Deltidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt
Vil du være med til at drive en succesfuld forening, og kan du arbejde selvstændigt og systematisk?
Amager Atletik Club er en forening, som holder til på Tårnby Stadion. Vi har 240 medlemmer fra 4 år og opefter. Klubbens træning og aktiviteter drejer sig primært om den store børne- og ungdomsafdeling samt en stor gruppe af voksne, der løber mellem-/langdistance. Generel for al træning er, at der skal være plads til alle, og at det skal være sjovt. Vi tror på, at de sociale fællesskaber og den gode stemning fastholder de aktive. Mange aktive giver et godt træningsfællesskab, hvor der er plads til udvikling. Klubben oplever stor opbakning fra de meget aktive atleter (og tilhørende forældre), når klubben afvikler atletikstævnet Tårnby Games og serieløbet Christianshavnermilen.
Vi søger en administrativ medarbejder, som kan være med til at sikre klubbens daglige drift i tæt samarbejde med bestyrelsen. Du spiller en afgørende rolle i forhold til medlemskontakten og samarbejdet med vores mange dygtige trænere.
I klubbens bestyrelse og administration er der de sidste år gennemført et generationsskifte, hvilket betyder, at en del administrative opgaver er blevet moderniseret. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Holdsport, men ikke et krav.
Dine vigtigste opgaver vil være
- Medlemsservice og kontakt via mail og telefon
- Samarbejde med klubbens trænere om drift af hold og aktiviteter, herunder bookning af faciliteter hos Tårnby Kommune
- Tilmelding til stævner, kurser oa.
- Tovholder for mindre stævner og sommerskole for børn
- Kommunikation internt og eksternt, så Amager Atletik Club er tydelig og synlig for medlemmer og i lokalmiljøet
Din profil er
- Du interesserer dig for idræt, fællesskaber og foreningsliv
- Du er imødekommende, god til at finde løsninger og holde overblikket, også når der er mange bolde i luften
- Du arbejder struktureret og har let ved at koordinere med andre, og du sørger altid for at opgaverne kommer i mål til tiden
- Du er dygtig til både mundtlig og skriftlig kommunikation
Praktiske oplysninger
Din baggrund er underordnet, du kan være studerende eller blot en, der har lyst til at hjælpe os ca. 10-15 timer om ugen. Der vil være sæsonudsving, hvor jobbet kræver flere timer om ugen, mens der på andre tidspunkter vil være behov for færre timer.
Vi har desværre ikke noget klubhus, så dit daglige arbejdssted vil være hjemmefra. Arbejdstiden er i vidt omfang fleksibel, så længe opgaverne løses til tiden. Det vil dog være godt, hvis du også opholder dig på stadion indimellem, når der er træning, så klubbens trænere, atleter og forældre kan stille spørgsmål og sætte ansigt på dig.
Du bliver ansat i klubben og vil referere til bestyrelsen, som du også vil have et tæt samarbejde med i det daglige.
Læs mere om Amager Atletik Club på www.amageratletik.dk, og på vores facebookside eller instagram: amageratletik.
Ansøgning
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Elisa Thyrsted på tlf. 29 83 34 42 eller på email til elisa.thyrsted@gmail.com.
Ansøgningen sendes senest 1. februar 2025 på email til elisa.thyrsted@gmail.com. Samtaler afholdes løbende.
Seneste nyheder
-
Sprint’n’Jump: Topsprintere tørner sammen på tirsdag
Der er lagt op til en særdeles spændende duel på mændenes 60 meter, når Simon Hansen, Kojo Musah og Emil Mader Kjær dyster mod hinanden ved tirsdagens internationale stævne i Aarhus. Med godt 50 udenlandske deltagere til start – heraf adskillige OL- og VM-deltagere – er der tegning til det stærkeste stævne i en dansk atletikhal nogensinde.
Læs mere -
Nye regler for mesterskaber
På årsmødet den 3. november 2024 blev der vedtaget ændringer til vedtægter og bestemmelser, som har betydning for fremtidige mesterskaber, både regionalt og nationalt.
Læs mere -
KIF søger atletikttrænere
KIF søger atletiktrænere. Se opslaget her og kontakt klubben direkte for yderligere information.
Læs mere -
Suveræne Simonsen åbner året med dansk 10 km-rekord: 28:16
Trods sygdom i ugen efter nytår formåede Jacob Simonsen søndag at erobre den danske rekord ved det store 10 km-løb i Valencia.
Læs mere